25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

International aktionsdag mod besættelse

International aktionsdag mod besættelse

Tirsdag, 06. september, 2005, 00:00:00

Katastrofen i New Orleans har skabt øget opmærksomhed om de milliarder af dollars som USA bruger på besættelsen af Irak

Naturkatastrofen i USA sætter prioriteringerne på spidsen og viser samtidig et andet USA, som ikke står bag besættelsen af Irak, mener Helge Bo, talsmand for Nej Til Krig i København
-USA bruger to procent af sin bruttonationalprodukt på krigen og besættelsen af Irak. Hvis der var en vilje kunne den amerikanske regering have fundet penge til at sikre sin befolkning i sydstaterne imod katastrofen. USA har en gennemført politik der er rettet imod de fattige hvor enten de befinder sig i verden, i Irak eller i sydstaterne, siger Helge Bo til Arbejderen.
Han håber, at naturkatastrofen får øjnene op på flere mennesker, så de ser, hvad det er for kræfter, der har magten i USA. Han understreger, at man ikke kan generalisere når det gælder amerikanerne. Langt fra alle bakker op bag den politik der bliver ført af Bush.
De seneste meningsmålinger fra USA viser, at de fleste amerikanere er imod besættelsen af Irak. Det samme ser vi i Danmark. Målingerne er lavet før naturkatastrofen, men Bush er ikke blevet mere populær, efter at New Orleans druknede i vand. Netop pengene til at sikre byen fra oversvømmelse er brugt til besættelsen af Irak.
Hvad besættelsen koster, er et af de temaer, der er i centrum, når fredsbevægelsen inviterer til international aktionsdag lørdag den 24. september. Der vil være demonstrationer i både USA, Storbritannien, Danmark og en række andre lande.
Aktionsdagen sætter også fokus på racismen og indskrænkningen af de demokratiske rettigheder med indførelsen af terrorlovgivningen. I København er der både demonstration, en konference og fest for de aktive i Stop Bush initiativet.

Lørdag 24. september: Demonstration klokken 12 fra Rådhuspladsen til Christianshavns Torv.
Konference klokken 10 til 18 i Christianshavns Beboerhus.
Stor Bush aktivistfest klokken 19 på Operaen på Christiania.
Se mere på www.nejtilkrig.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. sep. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland