03 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Økonomisk pisk er forfejlet

Økonomisk pisk er forfejlet

Lørdag, 03. september, 2005, 00:00:00

t-2Politikernes ¤¤fejoperationer¤¤ på social- og beskæftigelseshområdet bør føre til selvransagelse, mener Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Nu må politikerne erkende, at politikken med at skære i kontanthjælpen for at få folk i arbejde, er helt og aldeles forfejlet. Det mener Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte.
Han hilser det velkomment, at Socialdemokraterne nu vil have fjernet loftet over kontanthjælpen. efter at først en rapport fra Socialforskninginstituttet, og nu en rundspørge til landets socialcentre foretaget af Ritzau, har vist at den nedsatte kontanthjælp ikke skaffer nogen i arbejde.
- Det har ikke gjort kontanthjælpsmodtagerne bedre rustet til at kunne påtage sig et arbejde - tværtimod, mener Preben Brandt.
Han er stærk modstander af at blande beskæftigelsespolitik og størrelsen på overførselsindkomster sammen. Men det betyder ikke, at han er imod, at man prøver at at skaffe kontanthjælpsmodtagere i arbejde.
- Men så gælder det også om, at der er job at tilbyde til dem, der kan eller bringes i stand til at klare det. Om det er job i det offentlige eller det private, er ikke så vigtigt. Heller ikke om det er job med offentlig støtte, siger Preben Brandt, der dog klart afviser de tanker, der har været fremme om at skabe særligt lavtlønsjob.
- Det skal være job på rimelige vilkår. Når man går på arbejde, vil man gerne have penge for det. Det viser jo også, at man bliver respekteret. Når man for eksempel kun kan tilbyde kontanthjælpsmodtagere, som godt kan levere noget, men ikke begå sig på det ordinære arbejdsmarked, sølle tolv en halv krone i timen, så viser man ikke respekt for disse mennesker.
Preben Brandt efterlyser i det hele taget, at politikerne foretager en 'risikovurdering', før de gennemfører ting som griber så dybt ind i menneskers levevilkår, som for eksempel kontanthjælpsloftet gør.
- Det er som om man slet ikke ser på 'bivirkningerne'. Det kan da godt være, at loftet har fået nogle, der er havnet midlertidigt på kontanthjælp, til at finde sig et job lidt hurtigere. Men hvad med alle dem, som der bare ikke er job til? Hvis der var lige så stor en fejlprocent på for eksempel en bestemt en bestemt slags hofteoperationer, ville den operationsmåde straks blive taget af bordet i sygehusvæsenet. Det her drejer sig også om menneskers liv, understreger Preben Brandt.
Omkring 30.000 voksne mennesker og deres børn menes at være ramt af de stramninger, der er foretaget på kontanthjælpen, herunder det såkaldte kontanthjælpsloft, som sætter grænser for hvor meget den enkelte kan få i samlet hjælp fra det offentlige.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. sep. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:04

Indland