Der er mere brugerbetaling i vente til studerende på landets seminarier: Ny Copydan-aftale ventes at udløse girokort

Elevernes egenbetaling for kopier, print, bøger og lommeregnere har langt fra nået toppen.
I går trådte en ny aftale i kraft indgået mellem samtlige landets 55 seminarier og forfatterforeningen Copydan.
Copydan mener, seminarierne betaler for lidt, når de kopierer bøger med copyright. Sidst Copydan lavede en oversigt over hvor mange bøger, seminarierne kopierede, var for 15 år siden, og i dag kopierer seminarierne meget mere, mener Copydan.
Lærerstuderende Jakob Andersen vil gerne være med til at betale til forfatterne, når han kopierer. Men han så gerne, at udgiften blev fordelt, og at SU`en svarede til de stigende udgifter.
- Det er en prisstigning, der har hobet sig op de sidste 15 år, som nu kommer på én gang. Det vil undre mig meget, hvis ikke seminarierne sender regningen videre til os studerende. Derfor er det dybt beklageligt, at der ikke er lavet løbende undersøgelser af kopieringen. I det mindste burde prisstigningen blive fordelt over en længere årrække, siger Jakob Andersen, der er formand for forretningsudvalget i Lærerstuderendes Landskreds, til Arbejderen.
På hans eget seminarium forventer han, at den nye aftale vil betyde, at de studerende fremover vil blive afkrævet et engangsbeløb på 600 kroner.
Hidtil har seminarierne afkrævet beløbet via det beløb, som de studerende betaler per kopi. Men hvis seminarierne lægger de 600 kroner oveni de nuværende kopipriser, vil mange studerende kopiere deres materialer ude i byen - og seminarierne stå tilbage med regningen.
- Vi studerende pålægges flere og flere udgifter. Men vi får ikke mere i SU. Vores sparsomme indkomst udhules år for år. Derfor kræver vi, at SU`en stiger i takt med de øvrige priser i samfundet på eksempelvis mad og transport, så vi også får råd til at betale forfatterne, når vi kopierer, fortsætter Jakob Andersen.
De studerende rammes ikke kun af udgifter til kopier og print: Regeringen vil i forbindelse med finansloven sætte prisen for at få en merit-pædagoguddannelse voldsomt i vejret. Det rammer især de 1700 unge og voksne, der har arbejdet som medhjælpere i børnehaver og vuggestuer og nu vil have en egentlig uddannelse. De skal ikke længere betale 9.400, men 15.400 kroner for at få en uddannelse - en stigning på 62 procent.
Også de studerende på landets universiteter må i fremtiden selv betale, hvis de overhovedet vil lukkes ind. Det vurderer flere eksperter. Jens Vrå-Jensen fra Dansk Magisterforening forudser, at om ti år vil det koster penge at gå på en kandidatuddannelse i Danmark.
Det bliver ikke lettere at fastholde princippet om gratis adgang til de danske universiteter, efter at regeringen vil lade danske universiteter åbne filialer med brugerbetaling i udlandet. Samtidig vil udenlandske universiteter kræve samme ret til at etablere betalings-universiteter herhjemme. Det vil skabe et pres for også at lade danske universiteter opkræve brugerbetaling.