Nye tal dokumenterer, at efterlønnere har dårligere helbred end de ældre på samme alder, der er på arbejdshmarkedet

Efterlønsmodtagere er mere nedslidte og har en dårligere helbredstilstand end de mennesker i samme aldersgruppe, som er på arbejdsmarkedet.
Det er konklusionen i en forskningsanalyse, som Statens Institut for Folkesundhed netop har udgivet.
Tallene ramler direkte ned i den debat om afvikling af efterlønnen, som har udviklet sig, og som vil få ny næring, når Velfærdskommissionen spiller ud med sine reformforslag i starten af decmber.
Undersøgelsen er foretaget på godt 1000 personer i alderen 60-64-år. Den viser, at efterlønmodtagerne ikke blot har et dårligere helbred, men også en dårligere såkaldt helbredsbestemt livskvalitet og et større forbrug af sundhedsydelser fra det offentlige.
-Tallene viser, at det er alt for simpelt, når Velfærdskommissionen tager udgangspunkt i, at der kun er én grund til, at folk går på efterløn: Nemlig at det er økonomisk attraktivt, siger Jacob Pedersen, der er forskningsassistent ved Center for Velfærdsstudier på Ålborg Universitet, til Arbejderen.
-Der er også en stor gruppe, som går på efterløn af helbredsmæssige grunde. Og det hænger jo logisk sammen med, at næsten ni ud af ti efterlønnere er ufaglærte eller faglærte arbejdere. Det er netop her, vi har nedslidningen og arbejdsskaderne.
Også Per H. Jensen fra Ålborg Universitet, der er medlem af Den alternative Velfærdskommission, kritiserer Velfærdskommissionens arbejde:
-Internationale forskere opererer med fem forskellige faktorer, når det gælder tilbagetrækning, mens Velfærdskommissionen kun fokuserer på en enkelt: Nemlig det man kalder pull, og som refererer til, at ældre forlader arbejdsmarkedet på grund af økonomisk attraktive tilbagetrækningsordninger, som for eksempel efterløn. Men man burde have en langt mere helhedsorienteret tilgang til emnet, siger Per Jensen til Jyllands-Posten.
Velfærdskommissionens formand, Torben M. Andersen, der selv er professor i økonomi, afviser kritikken og kalder den for 'skinger og ude af proportioner'.
Også de økonomiske vismænd tager udgangspunkt i, at efterlønnere generelt er ved godt helbred og fuldt ud i stand til at arbejde.
Vismændene foreslår, at efterlønnen afskaffes helt, og at den lille restgruppe, som har svagt helbred, i stedet for kommer på førtidspension.

De tre vigtigste faktorer, som forskere bruger, når de skal bestemme årsager til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er:
* folk presses ufrivilligt ud af arbejdsmarkedet, enten grundet nedslidning eller fordi ældre arbejdere diskrimineres.
* frivillig tilbagetrækning af økonomiske årsager
* frivillig tilbagetrækning, fordi man prioriterer andre værdier, som for eksempel at rejse.