01 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Langsomme tog truer arbejde

Langsomme tog truer arbejde

Tirsdag, 23. august, 2005, 00:00:00

De seneste hastighedsnedsættelser mellem København og Århus er utryk for at politikerne får hvad de betaler for, fastslår Banedanmark direktør

I weekenden føjede Banedanmark Århus-København til listen over strækninger, hvor samtlige tog skal køre med nedsat hastighed. Både IC- og lyntog fik besked på at sætte farten ned fra 180 til 120 kilometer i timen, af hensyn til sikkerheden.
Banedanmarks tekniske direktør, Eigil Sabroe, fastslår i et kort svar til Arbejderen, at situationen er udtryk for, at politikerne får, hvad de betaler for.
'Vi leverer lige nu, det som er output af den nuværende økonomi i rammeaftalen', lyder meldingen fra Eigil Sabroe.
Politikerne fandt dog i sidste måned 156 millioner kroner, så der blev råd til at fyre 146 jernbanearbejdere i Banedanmark. De fyrede stopper den 27. september men får løn i de kommende tre år.
LO Storkøbenhavn advarer mod, at forsinkelserne nu er så massive og vedvarende, at ansatte vil sige deres job op.
- Folketinget må stille krav om, trafikministeren omgående fremlægger en handlingsplan om hvad der skal gøres for at få genoprettet en velfungerende kollektiv trafik i hele landet. Det haster. Hvis transporten til og fra arbejde bliver en større barriere for den enkelte medarbejder kan det få en negativ betydning fordi man vil søge job tættere på sin bopæl, forudser Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn og medlem af trafikudvalget i Hovedstadens Udviklingsråd (HUR).
Den seneste hastighedsnedsættelse mellem København og Århus skyldes, at sporene er så nedslidte på 150 steder på strækningen, at man er nødt til at køre langsommere af hensyn til sikkerheden, oplyser Banedanmark til Arbejderen.
Udover hastighedsnedsættelsen på DSB's hovedstrækning Århus-København køres der også med nedsat hastighed på store dele af S-togsbanen.
Indenfor kort tid modtager trafikministeren en opgørelse over hvor mange ekstra penge der er behov for, for at få jernbanen på fode igen. Ifølge Jyllands-Posten tyder interne vurderinger på, at der er brug for 2,5 milliarder ekstra kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. aug. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland