Hvis jeg skal vente med at gå på efterløn i to år mere, kommer jeg til at tilbringe min tid som efterlønner i en hospitalsseng, siger vred murerarbejdsmand

Stig Mørks humør svarede i går alt for godt til hans navn. Socialdemokraternes efterløns-udmelding har ramt den 53-årige murerarbejdsmand som et slag i det fuldskæggede ansigt. Hans tro på fremtiden er rystet med meldingen om, at såvel efterløns- som pensionsalderen skal sættes op med to år.
- Det er groft, at et arbejderparti kan stå bag dette her. De snakker om at bevare velfærden. Men både jeg og mine kollegaer betragter da efterlønnen som en velfærdsordning. En ordning, der betyder, at jeg og mine kollegaer kan takke af, før vi er helt slidt ned, og få nogle gode år. Det ødelægger de nu. Er dét at bevare velfærden?
Stig Mørk er først og fremmes harm på sine yngre kollegaers vegne. Da han selv er over 50 år, vil S-udspillet ikke ændre ved hans efterløn.
- Mit arbejde har givet mig dårlig ryg, og mine knæ er heller ikke for gode. Jeg vil være 100 procent færdig på arbejdsmarkedet som 60-årig. Jeg ville ikke kunne slæbe mig videre to år til. Så ville jeg skulle tilbringe min tid som efterlønner i en sygeseng. Jeg ved, at mange af mine yngre kollegaer også har lignende skavanker. Jeg redder den hjem, fordi jeg er over 50 år. Men hvad med dem?
Den samme bekymring har Torben D. Jensen, sekretariatschef i AK-Samvirke, brancheorganisationen for de danske a-kasser.
- I dag kan det dårligt betale sig at gå på efterløn som 60-årig, fordi du straffes med modregning i din pension. Derfor venter alle, der kan, til de er 62, hvor modregningen er langt lempeligere, og hvor der også ligger en skattefri gevinst og venter. Men for mange nedslidte mennesker på arbejdsmarkedet vil det være for lang tid at vente, til de bliver 64. De bliver straffet af dette her, siger Torben D. Jensen til Arbejderen.
Han understreger, at AK-Samvirke som organisation for alle landets a-kasser endnu ikke har haft lejlighed til at gå udspillet igennem, og at han derfor ikke vil udtale sig om S-udspillet som helhed.
- Men helt overordnet kan det siges, at hvis der ikke sættes ganske alvorligt ind på at skabe den nødvendige plads til de ældre på arbejdsmarkedet, så vil vi se, at de i stedet for at havne på efterløn vil ende på sygedagpenge, førtidspension eller arbejdsløsheds-dagpenge.
Også for de helt unge ligger der en fælde i Socialdemokratiets efterløns-forslag. I dag kan det dårligt betale sig for en ung under 25 år at melde sig i a-kasse, da unge under 25 år kun får halv dagpengesats ved arbejdsløshed. Ifølge S-udspillet skal anciennitetskravet hæves, så man fra næste år skal være medlem af en a-kasse fra man fylder 24 år for at få ret til efterløn, når man fylder 62.
- Der er mange hjørner i det her forslag, der skal files til - for at sige det pænt, opsummerer AK-Samvirkes sekretariatschef.

S-udspillet
* Efterlønnen bevares som en fem-årig rettighed. Men fra 2015 hæves såvel efterløns- som folkepensionsalderen gradvist frem til 2026, hvor efterlønsalderen vil være 62 år, og pensionsalderen 67 år. For den enkelte betyder det, at efterløns- og pensionsalderen udskydes med to måneder for hvert år, man er under 50 år i 2005.
* Efterlønsbidraget på 4.600 kr. om året gøres frivilligt. Dropper man det, modregnes det i den udbetalte ydelse. Det vil sige at man får i alt 174.800 nutidskroner mindre udbetalt over de fem efterløns-år. Der indføres et bundfradrag på 30.000 kroner for efterlønneres arbejdsindtægt.
* Anciennitetskravet (medlemskab af a-kasse) hæves fra næste år gradvist fra 25 til 38 år. Det betyder for eksempel, at man fra og med næste år skal være uafbrudt medlem af en a-kasse, fra man er 24 år, for at opnå ret til efterløn som 62-årig.