Den kommunale fagbevægelse i Århus vender sig kraftig imod nye nedskæringer. Byen har udsigt til et stort underskud i 2009.

De kommunale fagforeninger i Århus, samlet i Den Kommunale Fællesrepræsentation, efterlyser et byråd der tør stå op imod regeringen. De afviser nye nedskæringer på børnepasning, skoler og ældre.
- Vores klare krav er, at byrådet skal gå til regeringen og hente de manglende penge. For eksempel skylder staten Århus en halv milliard kroner i manglende refusion af overførselsindkomster og vi mister også 54 millioner om året, ved at vi ikke længere har skatteopkrævningen i kommunen, siger formand for Den Kommunale Fællesrepræsentation (DKF), Henning Truelsegaard, til Arbejderen.
Ifølge budgettet vil Århus kommune have et overskud til næste år på 55 millioner kroner. Dog forringes kommunens egenkapital. Fra 2007 og frem til 2009 er der et reelt underskud.
I 2007 forventer kommunens budget et underskud på 240 millioner kroner, i 2008 vokser underskuddet til 314 millioner og i 2009 forventes det at lande på 324 millioner. Det løber op i en samlet underskud på 1,4 milliarder kroner i 2009.

Appel om støtte
Det samlede byråd har sendt et brev til regeringen med en opfordring til at hjælpe kommunen ud af de økonomiske problemer. Politikerne fastslår at regeringens politik - ikke mindst kommunalreformen - er hovedårsagen til Århus` økonomiske problemer.
Men finansminister Thor Pedersen afviser anmodningen om støtte til kommunen, hans arrogante svar er, at Århus kan komme under administration, hvis kommunen ikke selv kan klare finanserne.
Fastholder han den udmelding, ser Konservative, Socialdemokraterne, Venstre og Radikale i byrådet ikke anden løsning end at gennemføre store besparelser. Det skal dog ikke ske nu men først i 2007, når kommunen ved mere om udviklingen og konsekvenserne af kommunalreformen, erklærer politikere.
- Fagbevægelsen og borgerne kræver klare bud her op til kommunalvalget. Vil de politikere der stiller op bare føre regeringens sparekniv, må de sige det. Hvis det største underskud kommer på grund af manglende refusion af overførselsindkomster, må byrådspolitikerne stå op imod regeringen og sikre de penge først. Der er ingen tvivl om, at stramningerne omkring kommunernes økonomi skal finansiere regeringens skattelettelser, siger Henning Truelsegaard.
- Kommunens økonomi er sat i spændetrøje af regeringens skattestop og en meget stram aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Men Socialdemokraterne, Venstre, Konservative, Radikale og Dansk Folkeparti har selv bidraget til ubalance ved at lette kommuneskatten på private boliger og erhvervsejendomme.

Brug for en plan
Et kommunalvalg og planlagte nedskæringer er en farlig cocktail. Politikere der vil nedskæringer, kan risikere at få tæsk af vælgerne. Derfor vil de fleste byrådspolitikere ikke melde klart ud, påpeger Kjeld Hvalsø Nedergaard, medlem af Århus Byråd for Enhedslisten.
- Det største problem er, at man ikke vælger den modsatte løsning, nemlig hvordan man så skaffer nogle indtægter i stedet for oplæg til nye sparekataloger. Det kan vi allerede gøre fra 2007, siger Keld Hvalsø Nedergaard.
Det er ikke for sent at lave en plan for en økonomisk opretning. Det kan blandt andet ske ved at rette op på de skattelettelser, som erhvervslivet i Århus har fået gennem den senere årrække, mener han.
- Nu er der givet penge nok ud til fest. Nu må fællesskabet have nogle af pengene tilbage. Siden 1999 har kommunen givet skattelettelser til grundejerne ved at nedsætte grundskylden og man er i gang med en aftrapning af dækningsafgiften for erhvervslivet. Først skal aftrapningen af dækningsafgiften stoppes. I 2008 og 2009 er der planlagt yderligere aftrapning.