Social- og sundhedsuddannelserne i København har succes med voksenelevløn: Flere får en uddannelse og borgerne får bedre service

I København spises unge over 25 år, der gerne vil være social- og sundhedshjælpere, ikke af med SU. I stedet får de en voksenelevløn.
- Udviklingen viser klart, at indførelsen af voksenelevløn er den rigtige vej at gå. Det har vist sig som en effektiv måde at sikre flere social- og sundhedshjælpere i kommunen. Den giver nemlig enlige mødre og familier der ikke økonomisk kan klare sig på SU en chance for at tage en uddannelse, fortæller Københavns uddannelses- og ungdomsborgmester, Per Bregengaard, til Arbejderen.
Siden muligheden for voksenelevløn blev indført i København, er antallet af voksenelever på social- og sundhedsuddannelserne mangedoblet: Fra 32 i 2002 til 180 per januar 2005.
I dag er kommunen godt på vej henimod et kommunalt omsorgssystem uden ufaglært arbejdskraft.
- Det er vigtigt, at vi uddanner vores omsorgshjælpere. Så sikrer vi borgerne den rigtige pleje, og de ansatte lærer at passe på sig selv, fordi de eksempelvis lærer at løfte rigtigt, fortsætter Per Bregengaard.
Men succesen i København skal fortsætte. Behovet for uddannede social- og sundhedshjælpere stiger nemlig. Derfor skal flere voksenelever ind, fastslår Per Bregengaard.
Han vil gå til de kommende budgetforhandlinger med krav om at udvide voksenelev-ordningen til også at omfatte uddannelsen til social- og sundhedsassistent. Denne uddannelse tager tre år, mod den ét-årige SOSU-hjælper uddannelse.
Også andre kommuner har glæde af voksenelevlønnen:
Gladsaxe Kommune har modtaget næsten tre gange så mange ansøgninger som før de indførte voksenelevløn. Siden indførslen af voksenelevløn i 2002 har Greve Kommune ansat 16 SOSU-medhjælpere på voksenelevløn. I Lyngby-Tårbæk Kommune er ansøgningerne femdoblet.
Efter Arbejderens henvendelse vil fagforeningen FOA forsøge at danne sig et overblik over hvilke kommuner, der benytter sig af voksenelevløn - og deres erfaringer.