En polsk arbejders død i weekenden har for alvor afsløret den grove - og livsfarlige - udnyttelse af østarbejdere. Der er mange andre eksempler, fortæller fagforeninger
En polsk bygningsarbejder mistede lørdag livet, da han under renovering af et tag styrtede fem meter ned på et cementgulv. Arbejdet foregik uden nogen form for sikkerhedsforanstaltninger
Bygningsarbejderen var sammen med fire kollegaer ved at udskifte taget på en gård i Vestsjælland. Ifølge tilsynsførende Jens Aage Nielsen fra Arbejdstilsynet er det udelukkende den polske entreprenør, der har ansvaret, og som kan vente en regning for ét stk. død polsk bygningsarbejder. Anslået pris ifølge den tilsynsførende: 25.000-50.000 kroner.
Den tilsynsførende har meddelt gårdejeren, at hun som udbyder og bygherre intet ansvar har for det skete. Det passer bare ikke, lyder det fra Arbejdsskadeforeningen - AVS.
- Bygherren, altså gårdejeren, har også et både juridisk og moralsk ansvar for at ulykken skete, siger Arbejdsskadeforeningens formand Kurt A. Nissen. Han henviser til Arbejdsmiljølovens paragraf 33, hvor der står at udbyderen i forbindelse med at arbejdet sendes i udbud skal påse, at der er 'taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse.'
Dødsulykken kommer ikke bag på fagbevægelsen.
- Vi oplever mange gange, at sikkerheden ikke bliver taget særligt seriøst, når det er arbejdere fra østlandene der udfører arbejdet. Bygherrer og entreprenører vil bare score kassen, og så kommer alt andet i anden række, siger Carsten B. Hansen, faglig sekretær i Murersvendenes Fagforening i København.
Han har selv oplevet, hvordan østarbejdere har udført tagarbejde uden ordentlig sikkerhed, til fare for både dem selv og andre.
- Jeg har for eksempel i et tilfælde set dem stå og hamre løs på murværk, og smidt murbrokker ned lige ved siden af deres kollegaer på jorden. fortæller Carsten B. Hansen.
I et andet tilfælde måtte Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i København stoppe otte polske bygningsarbejdere i nedrivningen af kræftfremkaldende asbestholdige materialer i et baghus på Nørrebrogade
- De gik i tæt støv, både asbeststøv og kvartsstøv, og arbejdere uden påkrævet arbejdstøj og åndedrætsværn, fortæller Michael de Gier, faglig sekretær i fagforeningen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278