På fem år er Danmark gået fra en plads fremme i midterfeltet til en absolut bundplads, når det gælder offentlig forskning

Forskerne på de danske laboratorier og forsøgscentre bruger mindre og mindre tid på at forske i opgaver bestilt af det offentlige til gavn for samfundet. I stedet sidder private firmaer i stigende grad for bordenden og bestemmer, hvad der skal forskes i.
I løbet af fem år er Danmark gået fra en plads over middel til en absolut sidsteplads, når det gælder offentlig støtte til forskning. Det viser en analyse fra Dansk Center for Forskningsanalyse. Sidste år brugte staten 0,72 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentligt finansieret forskning. Det er mindre de ni andre industrilande, som centeret sammenligner med. Eksempelvis brugte Finland 1,04 procent af BNP, Sverige 0,97 procent og Norge 0,78 procent.
Især de ni såkaldte teknologiske serviceinstitutter kan mærke de nye tider.
- Vi må konstatere, at handling ikke følger ord. De offentlige investeringer bliver mindre og mindre. Samtidig bliver vores omkostninger dyrere og dyrere fordi priser og lønninger stiger. Det er reelt med til at undergrave regeringens egne visioner, siger direktør for de ni serviceinstitutter, Henrik Morgen, til Arbejderen.
Blandt de teknologiske serviceinstitutter findes eksempelvis Teknologisk Institut og Institut for vand og miljø. Fra 2000 til 2004 er institutternes investeringer i forskning og udvikling blevet næsten halveret fra 32 procent til 19 procent.
Det skyldes især, at kontrakterne med Videnskabsministeriet i dag udgør under ti procent af den samlede omsætning. Til sammenligning får institutterne i Holland, Norge og Finland mellem 25 og 33 procent af deres omsætning fra statslige kontrakter.
- Det går især ud over miljøprojekter indenfor vedvarende energi, når de offentlige penge udebliver. Eksempelvis er forskning i solceller ingenting i forhold til, hvad den var for år tilbage. Forskningen bliver mere og mere orienteret mod erhvervslivets kortsigtede projekter. Det går ud over den langsigtede forskning som skal sikre fremtidens arbejdspladser. Den slags forskning er der ikke penge i her og nu. Derfor kan den ikke overlades til et kommercielt marked, advarer Henrik Morgen.