28 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pres for at sælge tipstjenesten

Pres for at sælge tipstjenesten

Fredag, 05. august, 2005, 00:00:00

To danske EU-parlamentarikere kræver, at regeringen ophæver Dansk Tipstjenestes monopol på tips og lotto herhjemme.

Sportsfolk... spejdere... politiske ungdomsorganisationer... Friluftsfonden... Ældresagen... Røde Kors... Dansk Ungdoms Fællesråd...
Mange danskere nyder hver dag godt af overskuddet fra Dansk Tipstjenestes monopol på tips- og lottospil. Alligevel har statens monopol længe været en torn i øjet på EU, fordi det forhindrer den fri konkurrence - og dermed adgang for de private spillemonopoler til de mange millioner kroner, som danskerne hver måned spiller op i håb om en hurtig gevinst.
Danmark er for længst blevet slæbt for EF-domstolen. Sagen, der har varet i flere år, ventes at gå Danmark imod.
Nu får EU-systemet hjælp fra de to danske EU-parlamentarikere Karin Riis-Jørgensen (V) og Anders Samuelsen (R), der kræver at monopolet ophæves. Karin Riis-Jørgensen vil endda helt sælge tipstjenesten.
Hos Dansk Tipstjeneste beklager informationschef, Thomas Rørsig, at EU og danske EU-parlamentarikere vil gøre op med det danske tipssystem som hvert år sikrer børn og unge en masse oplevelser.
- Alene sidste år sikrede Dansk Tipstjeneste et overskud på 1,6 milliarder kroner, som blev delt ud til forskellige gode formål. Hvis tipstjenesten sælges eller hvis markedet liberaliseres vil de penge forsvinde. Vi har skabt et monopol for at sikre et solidt overskud. Vores tilbagebetalingsprocent til tips- og lottovinderne er kun 45 procent. I eksempelvis Storbritannien giver bookmakerne helt op til 95 procent tilbage i gevinster. Det vil sige, at der ikke er nogle penge tilbage, at dele ud til sport og andre sociale aktiviteter, understreger Thomas Rørsig, overfor Arbejderen.
Han forudser, at konsekvensen af de manglende tipsmidler hos spejdere og sportsfolk vil være stigende kontingenter og at mange aktiviteter vil falde helt bort.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. aug. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland