Frit skolevalg på tværs af kommunegrænserne risikerer at føre til en ghetto-opdeling af folkeskolen, advarer formanden for Børnerådet

I mandags trådte en ændring af folkeskoleloven i kraft. Den betyder, at der i de næste to år, som en forsøgsordning, vil være frit skolevalg på tværs af kommunegrænserne.
Lovændringen blev gennemført med stort flertal i Folketinget i foråret - kun de Radikale, SF

og Enhedslisten stemte imod. Men fra lærere, skoleledere og eksperter bliver der advaret imod lovændringen. Det samme gør der fra Børnerådets formand Klaus Wilmann.
- I børnerådet ser vi som i alle andre sager på lovændringen med børnenes øjne. Og vi mener, at den overordnet set ikke er til gavn for børnene - tværtimod, siger Klaus Wilmann til Arbejderen.
- Selvfølgelig vil der være situationer, hvor det vil være en fordel, for eksempel hvor den nærmeste folkeskole ligger lige på den anden side af kommunegrænsen. Men farerne ved den nye fritvalgs-ordning overstiger langt fordelene, derfor har vi allerede i vores høringssvar frarådet lovændringen, forklarer Børnerådets formand.
Børnerådet er især bange for, at lovændringen vil få de velstillede og ressourcestærke familier til at søge til særligt udvalgte folkeskoler, og dermed puste til en yderligere opdeling i folkeskolen.
- Alle eksperter peger jo på, at det bedste er en jævn fordeling af elever på tværs af social og klassemæssig baggrund. Med denne lovændring risikerer vi rigmands-folkeskoler for rigmands-børn, og omvendt en voksende koncentration af ressourcesvage, ofte to-sprogede børn, advarer Klaus Wilmann.
Det samme mener skoleleder Lise Egholm, Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København, hvor andelen af to-sprogede elever, efter at have været oppe på 80 procent, efterhånden er bragt ned til under 75 procent.
Hun frygter, at den strøm af 'hvide' elever, hun har oplevet gå fra Nørrebro til Østerbro, med lovændringen vil få endnu et trin: En flugt fra Østerbro til Hellerup Kommune, så trafikken af skoleelever fra Nørrebro til Østerbro kan fortsætte med endnu større fart.
- Jeg er helt enig med Lise Egholm. Jeg er også alvorligt bange for, at dette her vil modvirke bestræbelserne på integration. Jeg ser lovforslaget som båret af ren ideologi. En ideologisk forestilling om at der skal være 'frit valg' på alle offentlige ydelser, uanset hvad konsekvenser det bærer med sig, siger Klaus Wilmann.
Han bebuder, at Børnerådet i de to forsøgsår vil følge konsekvenserne af lovændringen tæt.
- Hvis vi kan se, at at vores forudsigelser holder stik, vil vi selvfølgelig lægge os i selen for, at det ikke fortsætter som en permanent ordning. Men der kan jo også ske det, at kommunerne administrerer ordningen så stramt, at lovændringen ikke får større konsekvenser. De har jo mulighed for at sige nej, hvis det frie valg medfører merudgifter, forklarer Klaus Wilmann.