27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk bidrag til SIS II

Dansk bidrag til SIS II

Tirsdag, 28. juni, 2005, 00:00:00

To af de fire virksomheder, der skal levere EU`s nye overvågningsdatabase SIS II, har filialer i Danmark

I it-virksomhederne Steria og Hewlett Packards danske afdelinger glæder man sig over kontrakten med EU-kommissionen på 275 millioner kroner.
De to firmaer er valgt som leverandører til den nye Schengen overvågningsdatabase sammen med Primesphere fra Luwembourg og Mummert Consulting fra Tyskland.
- Steria har ansvaret for applikationsudvikling, Hewlett Packard har ansvar for infrastruktur, mens overvågning og kontrol er lagt i hænderne på Primesphere. Ansvaret for at opdatere de nationale informationssystemer inden for Schengen-informationssystemet ligger hos medlemslandene, fortæller Frank Poul, leder af afdelingen for store it-systemer i EU-kommissionens generaldirektorat for retslige og indre anliggender.
En af hovedleverandørerne, Steria, har i forvejen udarbejdet EU`s såkaldte Eurodac-register, hvor asylansøgere registreres med fingeraftryk.
- Det forbedrer styringen af asylansøgninger ved hjælp af biometrisk behandling af fingeraftryk i 16 EU-lande. Over 50 ministerier og 60 offentlige myndigheder i Europa samarbejder med Steria, fortsætter Frank Poul.
Den verdensomspændende it-virksomhed, Hewlett Packard, lægger vægt på at systemet skal være fleksibelt, så nye registreringer og brugere kan komme til hen ad vejen.
- Hvis borgernes tryghed skal sikres, kræver det teknologier som kan håndtere grænsekontrol, terrorisme og kriminalitetsforebyggelse. Disse krav er under konstant forandring. Uanset om det handler om liv og død eller om at opspore stjålne ting, så er Hewlett Packards høje kvalitet- og service udviklet til at leve op til kravene. Når SIS II er funktionelt i 2007 vil det være meget mere fleksibelt end det nuværende system. Det nye system vil gøre det lettere at indarbejde fremtidens behov for EU, fastslår Bernard Meric, senior vice president for Hewlett Packard Europe.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. jun. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland