Menneskerettighedsdomstolen indleder i morgen sag om eksklusivaftalerne i de danske overenskomster. Sagen er rejst af de ¤¤gule¤¤ fagforeninger.

I morgen tager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg fat på en sag, der én gang for alle skal afgøre, om eksklusivaftalerne i danske overenskomster strider mod menneskerettighederne.
Det mener de to 'gule' fagforeninger, Kristelig Fagforening (KF) og Danmarks Frie Fagforening (DFF), som har rejst sagen, at de gør. Så er det ikke så afgørende, at eksklusivaftaler kun findes i omkring ti procent af aftalerne på det private arbejdsmarked.
- Sagen er vigtig for os af principielle årsager. Om der så kun var én, der var omfattet af eksklusivaftaler. Foreningstvang hører ikke hjemme i et moderne samfund, hvor enhver frit bør kunne vælge, hvilken forening, man ønsker at være medlem af, siger Søren Fibiger Olesen, formand for KF til Arbejderen.
Både Kristelig Fagforening og Danmarks Frie Fagforening mener, at de har en god sag.
Det er professor ved Institut for Arbejdsret på Københavns Universitet, Jens Kristiansen, ikke helt så sikker på. Han mener, det hører med til billedet, at eksklusivbestemmelserne er en brik til regulering på en mindre del af det private danske arbejdsmarked, og at aftalerne er indgået mellem arbejdsmarkedets parter.
- Jeg tror derfor ikke, at domstolen vil sige, at eksklusivaftalerne er i strid med menneskerettighederne, for i almindelighed kan man ikke tale om, at der er organisationstvang, når det er aftalt mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Men derfor kan domstolen godt sige noget andet i forhold til de konkrete sager, der er klaget over, siger professoren til Arbejderen.
Hvis der kræves medlemskab af en bestemt organisation på en arbejdsplads, skal en person inden ansættelsen oplyses om det. Er det ikke sket, kan der være tale om brud på menneskerettighederne.
Jens Kristiansen understreger, at der er forskel på at tage konkret stilling i enkeltsager og til at tage en principiel stilling om, at eksklusivaftaler er i strid med menneskerettighederne.
Der forventes en afgørelse i sagen engang til efteråret.

To sager om eksklusivaftaler
Ove Rasmussen, 45 år, gartner. Han meldte sig ind i Kristelig Fagforening i slutningen af 80`erne, fordi han følte sig dårligt behandlet i SiD. I forbindelse med et nyt arbejde blev han stillet overfor kravet om at være medlem af SiD, hvis han ville have jobbet. Han meldte sig imod egen vilje ind i SiD.
Morten Sørensen var 21 år, da han som studerende fik feriejob på FDB`s centrallager i Århus. Arbejdspladsen havde en eksklusivaftale med SiD og han fik besked på at melde sig i fagforening. Det nægtede han og meldte sig i stedet ind i Danmarks Frie Fagforening. Han blev fyret fra centrallageret.