Sidste år indgik A.P. Møller - Mærsk kontrakter med Pentagon for næsten 4 milliarder kroner - mere end en fordobling i forhold til 2003

A.P. Møller - Mærsk kan bryste sig af at være den koncern, der har størst succes med at tegne kontrakter med det amerikanske militær. Sidste år blev det til mere end en fordobling af kontrakterne, målt i kolde kontanter.
Det viser en opgørelse foretaget af to ansete amerikanske våbenkontroleksperter, William D. Hartung og Frida Berrigan fra World Policy Institute.
I 2003 havde A.P. Møller - Mærsk kontrakter med Pentagon til en værdi af 238,9 millioner dollar. Sidste år steg det beløb til 638,7 millioner dollar, eller næsten fire milliarder danske kroner. Det er en stigning på 167 procent -den højeste procentvise stigning blandt Pentagons civile partnere.
Kontrakterne drejer sig hovedsagelig om at fragte våben og andet krigsmateriel fra USA til Irak. Det er der gode penge i. Da Mærsk McKinney Møller for et par måneder siden kunne oplyse koncernens aktionærer om et rekordoverskud, fremhævede han da også, at det netop var den gode indtjening på cointainertransporten, der var årsag til et bedre resultat end ventet.
Koncernens engagement i USA`s fortsatte besættelse af Irak er ikke mindsket i år - tværtimod. I januar indgik koncernen en ti-årig kontrakt med det amerikanske forsvarsministerium om indsættelse af yderligere 19 skibe, som bliver indrulleret i den amerikanske flåde.
A.P. Møller - Mærsk er også involveret i selve Irak. Koncernen har nemlig sat sig på driften af en af de vigtigste havne i landet, Khor Az Zubayr, med en 20-årig kontrakt indgået med de amerikanske besættelseshær. Men den kontrakt hænger nu i en tynd tråd. Den irakiske regering har bebudet, at den vil sagsøge koncernen for at have beholdt 93 procent af havneafgifter, og dertil afkræve de irakiske myndigheder 15.000 dollar om dagen for driften af havnen, samt for ikke at fremlægge dokumentation for havnetrafikken. Omvendt mener A.P. Møller - Mærsk, at det er koncernen, der har penge til gode, fordi de irakiske stoppede med at betale de 15.000 dollar om dagen i september sidste år.
Koncernen var dertil nødt til at trække sig ud af havnen over hals og hoved i starten af marts, da irakiske havnearbejdere gjorde oprør over at Mærsk ansatte udenlandsk arbejdskraft. Iraks vicetransportminister har offentligt udtalt, at koncernen 'ikke vil blive inviteret tilbage'. Men med USA i ryggen er det for tidligt at erklære A.P. Møller - Mærsk for taberen i denne sag.
Peter Beck-Bang fra koncernens informationskontor oplyser da også til Arbejderen, at der er forhandlinger i gang med de irakiske myndigheder, og at man regner med en mindelig løsning - selv hvis sagsøgnings-truslen føres ud i livet.