27 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Aktioner giver flere medlemmer

Aktioner giver flere medlemmer

Torsdag, 16. juni, 2005, 00:00:00

Blokader og demonstrationer imod uorganiseret østeuropæisk arbejdskraft gavner fagbevægelsen. Flere melder sig ind og er aktive

Fagligt arbejde som blandt andet blokade af byggepladser og demonstrationer imod underbetalt og uorganiseret østeuropæisk arbejdskraft kan være hårdt for den enkelte fagforening.
Men denne kamp får også nye medlemmer til at melde sig ind i fagforeningen. Samtidig bliver de gamle medlemmer mere bevidste om, hvorfor de betaler kontingent hver måned til fagforeningen.
Det konkluderer forbundsformand for Træ-Industri-Byg, TIB, Arne Johansen og næstformand i Malernes Fagforening i Storkøbenhavn Bo Rosschou.
Både medlemmerne i Malernes Fagforening og TIB er presset af østeuropæiske håndværkere, der hentes til Danmark af driftige virksomheder til lønninger langt under danske overenskomster.
- Vi har medlemmer der direkte siger: Godt jeg er medlem, fortæller forbundsformand Arne Johansen, til NET-Redaktionen.
TIB stod blandt andet bag demonstrationen på Falster i sidste uge, imod skibsreder Tom Bringsværd der udnytter polske arbejdere til omkring 40 kroner i timen.
Demonstrationen samlede omkring 500 fanebærer og fagligt aktive fra store dele af landet. Arne Johansen har ikke noget tal på, hvor mange nye medlemmer der er kommet til. Men det går fremad i modsætning til mange andre fagforeninger, der oplever tilbagegang i antal medlemmer.
Bo Rosschou, næstformand i Malernes Fagforening Storkøbenhavn arbejder fuldtid med at opsnuse illegal, østeuropæisk arbejdskraft. Blokader af byggepladser har givet ham flere overenskomster med østeuropæiske virksomheder. Han mener, at kampen imod illegalt arbejde har givet nyt liv til fagbevægelsen.
- Vi oplever, at der er flere som er interesserede i at blive fagligt aktive, og mange af dem er unge. Det at de kan deltage i konkrete aktioner, virker som en magnet. De påtager sig en opgave, og jeg tror på, at de vil blive, fordi de nu ved at vi har en tradition, som er værd at bære videre, siger han.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. jun. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland