Det er ikke efterlønnen, der lokker folk væk fra arbejdsmarkedet, viser nyt notat. Velfærdskommissionen beskyldes igen for at være på bestilt arbejde

Det er efterlønnen der trækker folk ud af arbejdsmarkedet. Det har regeringens Velfærdskommission fortalt os mere end en gang. De argumenterer med, at det er nødvendigt at justere på ordningen og skære i de økonomiske ydelser, hvis man vil have folk til at udskyde tilbagetrækningen.
Nu viser et nyt notat, at ændringer i efterlønsordningen ikke per automatik fører til, at ældre trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet.
Der er nemlig andre forhold end økonomiske støtteordninger, der påvirker folks beslutning om enten at blive eller sige farvel til arbejdsmarkedet, viser notatet, udarbejdet af professor Bent Greve fra Roskilde Universitetscenter og konsulent Lars Preisler fra a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.
'Det handler også om arbejdsmarkedets udbud og efterspørgsel, om nedslidning og om familierelationer samt sociale og kulturelle forskelligheder', forklarer AK-Samvirke.
Notatet rammer lige ned i debatten om fremtidens velfærdsydelser og præsenterer en række nye oplysninger, der sætter alvorlige spørgsmålstegn ved Velfærdskommissionens analyser af efterlønsordningen.
Bent Greve lægger ikke fingre imellem, når han skal kommentere Velfærdskommissionens arbejde. Han mener, at kommissionens analyse er unuanceret og ensidig og at væsentlige oplysninger er udeladt for at nå frem til en håndfast konklusion om, at pensionsalderen skal hæves, skriver Ugebrevet A4.
Det, mener han, er et problem, fordi der til efteråret skal tages politiske beslutninger om velfærdsydelserne på baggrund af Velfærdskommissionens analyser og henstillinger.
Bent Greve har sammenlignet forholdene i ni lande. Den sammenligning viser, at folk stort set trækker sig tilbage på samme tidspunkt i livet, selvom der er store forskelle på den økonomiske støtte.
'Kompensationsgraden er således højere i Sverige og alligevel sker tilbagetrækningen senere. Omvendt er kompensationsgraden i Finland lidt højere med tidligere tilbagetrækning end i Danmark. I Portugal er kompensationsgraden væsentlig højere og alligevel er der en tilbagetrækning gennemsnitligt på samme alder', står der i notatet.
Med notatet i hånden mener AK-Samvirke ikke, at det er ændringer i efterlønsordningen, der er brug for.
- Der er i højere grad brug for en politik, der sikrer, at ældre medarbejdere efterspørges på arbejdsmarkedet, herunder hører også mere fleksible muligheder for beskæftigelse, påpeger Torben D. Jensen, sekretariatschef i AK-Samvirket.

Notatet kan læses på www.ak-samvirke.dk