Ja-argumenter glider i en lind strøm ud af aviser og fjernsyn. Eksperter advarer mod en skævvridning af debatten

Aviser og tv bruger EU-tilhængerne som kilder i tre ud af fire historier.
Det viser en analyse foretaget af Anker Brink Lund, professor ved Center for Business and Politics, for LO`s Ugebrev A4. Professoren er kommet frem til sine konklusioner, efter at have pløjet sig igennem aviser og indslag i tv om EU fra den 1. - 7. juni. I denne periode kunne danskerne høre og se ti gange så meget om EU som på en normal uge.
- Set i et demokrati-perspektiv forstærker den her analyse, at EU er et projekt for den politiske elite. Det er tydeligt, at aviserne vælger den politiske elites projekt - men samtidig skal de jo også huske at afspejle den folkelige skepsis. Det er denne evne til også at fortælle om skeptikernes synspunkter, der er blevet sat på prøve. Man kan ikke tillade sig bare at køre videre og kun videregive de rigtige holdninger. Det giver jo et helt forvrænget billede, siger rektor på Danmarks Journalisthøjskole, Kim Minke, til Arbejderen.
Ja-sigere blev brugt i 76 procent af indslagene. Især ja-partierne Venstre, Konservative, SF, Socialdemokratiet og Radikale bliver ringet op.
Kun i 24 procent af tilfældene blev nej-siden brugt som kilder.
Denne skæve fordeling vækker bekymring på Danmarks Journalisthøjskole
- Det er vigtigt at høre begge sider af en sag. Debatten kan jo kun foregå, hvis du hører folks holdninger og følelser, der har ført til det franske og hollandske nej - og skiftet herhjemme. Pressen er for vant til at ringe op til politikere, der allerede har nogle færdige holdninger, før du ringer op. De skal blive bedre finde nogle arbejdsmetoder, der kan dække hvad almindelige mennesker tænker, siger Kim Minke.
Når nej-siden endelig kom til orde, var det først og fremmest Dansk Folkeparti der fik taletid. Partiet står for to tredjedele af nej-sidens plads i medierne.
- Hvis vi ønsker en nuanceret debat, er det et problem, at Dansk Folkeparti tegner nej-siden. Man kan godt være modstander uden at have et dansk/nationalistisk udgangspunkt. Der findes en del skeptikere, som ikke føler sig repræsenteret af Dansk Folkeparti, vurderer lektor på Roskilde Universitetscenters journalistlinje, Michael Bruun Andersen, overfor Arbejderen.
I sidste ende kan mediernes skævvridning også få konsekvenser for demokratiet, advarer han.
- Jeg er ikke ekspert, men jeg vil tro, at det også kan få betydning for, hvordan folk stemmer i sidste ende. Der vil være skeptikere og tvivlere, der ikke vil 'stemme sammen' med Dansk Folkeparti, fordi de på ingen måde vil identificeres sammen med dem, og så stemme ja, fordi det er dette parti, der især får lov at tegne nej-siden, fordi de sidder i Folketinget, siger Michael Bruun Andersen.