EU`s erhvervsministre har besluttet at lægge servicedirektivet lidt på køl på grund af det øjeblikkelige ¤¤politisk umulige klima¤¤ - men det er langt fra opgivet.
Officielt har det omstridte servicedirektiv intet med EU-forfatningen at gøre. Til gengæld har EU-forfatningen nu officielt med servicedirektivet at gøre.
De to gange forfatnings-nej i Frankrig og Holland er den officielle begrundelse for, at EU`s erhvervsministre på deres møde i mandags besluttede at lægge servicedirektivet på lager til bedre tider.
Direktivforslaget behandles i øjeblikket også i EU-parlamentets arbejdsudvalg, og parlamentet tager først i oktober endelig stilling til forslaget. Det var da også kun sat på ministerrådsmødet med henblik på en statusrapport.
Et udvalg under EU-Parlamentet har udarbejdet ændringsforslag til direktivet, og EU-ministrene vil ikke tage endeligt stilling til de mere 'politisk følsomme' områder af servicedirektivet, før EU-Parlamentet til efteråret har færdigbehandlet forslaget, siger ministerrådsformand Jeannot Krecké.
Med det 'politisk følsomme' områder hentyder Krecké til oprindelseslandsprincippet, som vil betyde at for eksempel polakker, der udfører serviceopgaver her i Danmark, gør det på hjemlandets præmisser.
Det hører dog med til billedet, at det luxembourgske EU-formandskab har udarbejdet sine egne ændringsforslag og 'forståelsespapir' til direktiv-teksten. Det er denne formandskabstekst, der danner grundlag for de videre forhandlinger i ministerrådet. Og her er det omdiskuterede oprindelseslands-princip fastholdt.
Formandskabsteksten afslører tydeligt at Servicedirektiv og EU-forfatning hænger tæt sammen. For eksempel hedder det i formandskabsteksten, at direktivforslaget ikke berører medlemslandenes ret til selv, i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, at bestemme hvordan almene økonomiske tjenesteydelser som energi, post, togtransport med mere finansieres og organiseres.
Men hvis EU-forfatningen skulle træde i kraft, er den garanti intet værd. Her står der nemlig, at principper og vilkår for sådanne tjenesteydelser 'fastlægges ved europæisk lov.'
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278