26 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ansattes usikkerhed udnyttet i jobkampagne

Ansattes usikkerhed udnyttet i jobkampagne

Fredag, 27. maj, 2005, 00:00:00

Regeringens løntilskudskampagnen kom i hus ved at udnytte de ansatte frygt for fremtiden med et nyt kommunalt landkort.

De ansatte på landets Arbejdsformidlingskontorer (AF) var usikre.
Det udnyttede Arbejdsmarkedsstyrelsen til at presse dem under løntilskudskampagnen, som regeringen lancerede sidste forår, afslører Ugebrevet A4.
Ugebrevet har læst interne dokumenter fra kampagnen og snakket med tillidsrepræsentanter fra 14 AF-regioner. Ikke nok med at tillidsfolkene giver udtryk for, at de ansatte blev presset til at se stort på gældende regler for tildeling af løntilskud for at nå det opstillede mål på 8.700 løntilskudsjob på ti uger. Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Marie Hansen, udnyttede sågar, at de AF-ansatte var utrygge, lyder det fra formand for de AF-ansatte, Sven Andersen.
- Da kampagnen fandt sted var det endnu uafklaret, om AF-systemet som et led i den store strukturreform skulle overtages af kommunerne, skriver Ugebrevet A4.
Marie Hansen skrev ikke direkte, at kampagnens resultater ville få indflydelse på de ansattes fremtid, indrømmer Sven Andersen, men han er alligevel ikke i tvivl.
- Det lå i kortene, at hvis vi fik succes i kampagnen, så ville ministeren se mere positivt på vores ønske om at forblive under staten. Der er ingen tvivl om, at mange ansatte oplevede det sådan, at fremtiden ville se lysere ud, hvis vi virkelig beviste vores værd og fuldførte kampagnens mål, siger Sven Andersen.
De ansatte på Arbejdsformidlingerne leverede den forventede vare - godt og vel. Da kampagnen blev fløjtet af var målet overopfyldt med 2.000 løntilskudsjob.
Da Rigsrevisionen for to måneder siden afslørede stribevis af fejl under kampagnen og gav Claus Hjort Frederiksen en skarp påtale for manglende kontrol med, om reglerne blev overholdt, var han hurtig til at sende skideballen videre.
Det kom 'en del' bag på ministeren, at der var så meget rod i AF administrationen. Han kaldte det 'totalt uacceptabelt' og AF-systemet blev beskyldt for 'uorden, mangler og fejl'.
Og Marie Hanse, de ansattes administrative chef, lagde heller ikke fingre imellem.
Hun skrev på baggrund af Rigsrevisionens rapport, at hun 'var skuffet over, at AF`s administration af løntilskud i visse tilfælde har været præget af slendrian'.
Den svada afvises af tillidsmand Jens Hjortshøj fra AF i Ringkøbing.
- At der er tale om slendrian er noget vrøvl og udtryk for dårlig ledelsesstil, siger han til Ugebrevet A4.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland