Tryghedsaftalen indgået mellem regeringen, Socialdemokraterne, de radikale og Dansk Folkeparti får blandet modtagelse i de offentligt ansattes organisationer

Tirsdag blev Socialdemokraterne og de radikale enige med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale, der skal give de offentligt ansatte tryghed og medindflydelse under gennemførelsen af kommunalreformen.
- Men med de bløde og helt uforpligtende hensigtserklæringer, er der ikke meget at hente i aftalen, lyder reaktionen fra Kim Simonsen, formand for HK/Kommunal og Det Kommunale Kartel.
I det oprindelige lovudkast fra regeringen var der kun lagt op til, at myndighederne skulle informere tillidsrepræsentanterne, uden at de måtte gå videre med informationerne.
Tryghedsaftalen, som tirsdagens aftale er døbt, sikrer, at de ansatte får en orientering og begrundelse for deres fremtidige placering. Aftalen betyder også, at de ansatte i staten og arbejdsgiverne sammen skal finde løsninger, så man undgår ufrivillige fyringer og i stedet via lokale forhandlinger når frem til aftaler om naturlig afgang og kompetenceudvikling. Det bliver frivilligt for kommuner og regioner at indgå tilsvarende aftaler.
Kim Simonsen giver ikke meget for aftalens opfordring til kommunerne om at følge statens eksempel.
Problemet er for ham at se, at jobbene stort set ikke flyttes fra det statslige område.
- Derimod bliver de i stor stil flyttet fra amterne til staten og fra amterne til kommunerne, siger Kim Simonsen.
Han hæfter sig ved, at tryghedsaftalen ikke giver svar på, hvor lang transporttid de kommunalt ansatte skal acceptere, når deres job flyttes.
Bente Sorgenfrey, formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), er anderledes tilfreds.
- Det er et gennembrud og uventet positivt. FTF har indgående kritiseret, at regeringen var på vej til at forringe ansattes helt grundlæggende rettigheder, når de havde allermest brug for dem. Det er yderst tilfredsstillende, at det lige her på målstregen er lykkedes at forhindre det, siger hun, og forudser en stor opgave med at få kommuner og regioner til at leve op til intentionerne i aftalen.
Både S og R havde oprindeligt krævet mere tryghed i form af en to-årig garanti mod fyringer.