Udvikling og forbedring af arbejdsmiljøet i den århusianske dagpleje er en politisk kamp, mener sikkerhedsrepræsentant Trine Ølgaard Jensen.

De fleste har en forestilling om, at en dagplejemor er en, der går hjemme og hygger sig med sine egne børn plus et par stykker, hun passer for andre.
Men det er et helt forkert billede, mener sikkerhedsrepræsentant i Århus Kommune, Trine Ølgaard Jensen. Hun blev for nylig udnævnt til årets sikkerhedsrepræsentant af Samarbejdet Arbejdere og Akademikere, SAA, i Århus.
- Der er ikke mange, der tror, at det er et særligt belastende arbejde, og at der er brug for en sikkerhedsorganisation. Men at være dagplejer er et meget krævende job. Et job, hvor flere og flere bukker under for arbejdspresset, siger Trine Ølgaard Jensen til Arbejderen.
SAA sætter hvert år fokus på aktive sikkerhedsrepræsentanter, 'som alt for sjældent får anerkendelse for deres indsats for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen'. I år er det syvende år SAA uddeler et diplom til en sikkerhedsrepræsentant.
Trine Ølgaard Jensen mener, at hun får prisen, fordi hun ikke lader sig kyse i arbejdet for at forbedre arbejdsmiljøet. Hun har siden hun i 1993 startede som sikkerhedsrepræsentant fået vendt holdningen til arbejdsmiljøet i ledelsen, påpeger hun.
- I dag tænker fagforeningen også på sikkerhedsrepræsentanter, når de tænker på tillidsrepræsentanterne. Men især over for ledelsen i dagplejen har vi fået sat sikkerhedsarbejdet på dagsordenen. Det kører ikke længere på lavt blus, kan man sige. Men det kræver kamp, da der ikke er en bevågenhed omkring sikkerhedsarbejdet ved dagplejen.

Græsrodsarbejde
Trine Ølgaard Jensen blev valgt som sikkerhedsrepræsentant i 1993. I 1995 blev hun valgt som fælles sikkerhedsrepræsentant for alle 700 dagplejere i Århus kommune.
I 1996 blev hun frikøbt til at arbejde med arbejdsmiljø på fuld tid, med kontor i fagforeningen FOA. Alligevel mener hun, at det arbejde hun laver er græsrodsarbejde.
Hun er den, der skal presse forbedringer igennem over for kommunen, når dagplejerne rejser krav om forbedringer af for eksempel legestuerne.
- Det er hele tiden en kamp. Det kommer ikke af sig selv. Det har intet inden for arbejdsmiljøet gjort. Jeg vil ikke sige, jeg har startet fra år nul, da jeg startede. Men bevidstheden om, at det er nødvendigt at lave sikkerhedsarbejde i dagplejen, kunne dengang ligge på et meget lille sted, siger Trine Ølgaard Jensen.
Det, der får Trine til at fortsætte som sikkerhedsrepræsentant er de såkaldte 'yes-oplevelser', forklarer hun. Det er, når hun vinder en arbejdsskadesag for en dagplejer. Eller når hun får en producent af for eksempel barnevogne og senge til at ændre design til det bedre.
Trine Ølgaard Jensen arbejder med forebyggelse og har været aktiv med at udvikle hjælpemidler til dagplejere, som for eksempel borde, stole, barne- og klapvogne. Det sker blandt andet ved at påvirke producenterne.
- I starten snakkede vi om, at der burde være motor på barnevognene. Det grinede folk meget af. I dag har vi over 100 barnevogne med motor på. Vi har 40 vogne med hæve og sænkestel. Det nytter noget, selv om det kan være sejt. Derfor er det spændende, siger hun.

Arbejdsmiljø er en politisk kamp
Da Trine startede som dagplejemor i 1977 havde en dagplejer børn fra omkring et år og op til de næsten skulle konfirmeres. I dag har en dagplejer fire blebørn, hvor de fleste er under to år, samt en arbejdsuge på 48 timer.
- Der stilles store krav fra ledelsen, forældrene, byrådet og fra regeringens side. Det er ikke kun dårligt. Men når børnene, der skal passes, bliver mindre og mindre samtidig med at kravene bliver større, er det hårdt at være dagplejer. Der er lærerplaner, indsatsplaner, virksomhedsplaner og så videre. Ting som dagplejeren skal arbejde med ud over at tage sig af de fire små, forklarer Trine Ølgaard Jensen.
Selv om der er sket store fremskridt med hensyn til arbejdsmiljøet, er der i dag flere og flere, der bukker under på grund af psykisk belastning.
At være alene om fire små børn under tre år i så mange timer om ugen slider på helbredet. Det viser sig blandt andet i et voksende antal nedslidningsskader og psykiske arbejdsskader i form af stress og depression.
Meget tyder på, at den store fysiske belastning i jobbet har alvorlige psykiske omkostninger. Dette problem er svært at tage fat på og et nyt problem, som Trine ikke umiddelbart har noget svar på. Men hun konstaterer, at flere og flere ikke vender tilbage som dagplejer, når de har været sygemeldt.
Udviklingen af arbejdsmiljøet afhænger af de politiske forhold i både folketing og byråd. Det er Trines erfaringer siden hun blev valgt som sikkerhedsrepræsentant.
Konkret er BST pligten ved at blive udfaset fordi Fogh-regeringen har slagtet den. Århus Byråd diskuterer for øjeblikket at nedlægge Bedriftssundhedstjenesten, BST, fordi der ikke længere gives bloktilskud til det. Det er lige nu til høring ved BST rådet for Århus Kommune, hvor Trine også sidder med ved bordet. Hun mener ikke overraskende, at den kommunale BST bør fortsætte.