Eneste ekspert på LO`s EU-forfatningskonference advarer om, at indskrivningen af charteret om grundlæggende rettigheder kan få store konsekvenser

Det er ikke til at sige, hvad indskrivningen af charteret om grundlæggende rettigheder i EU-forfatningen komm,0er til at betyde.. Men én ting er sikker: det er EU-domstolen der kommer til at afgøre det. Og den har hidtil være meget offensiv med at fortolke allehånde spørgsmål i relation til EU.
Det slog jura-professor Jens Kristiansen fast på LO`s konference om EU-forfatningen den 10. maj.
Som eneste indbudte ekspert på konferencen havde jura-professoren fået den tunge opgave at rede trådene i EU-forfatningen ud, før LO`s næstformand DA`s vicedirektør og et par forbundsformænd, samt tre folketingspolitikere begyndte at væve dem sammen til enten et ja eller nej til EU-forfatningen. Her kom charteret om grundlæggende rettigheder til at spille en central rolle.
- Hidtil har der næsten ikke stået noget i EU`s traktatgrundlag om arbejdsmarkedet, når det gælder umiddelbare forpligtelser. Men det er til en vis grad ændret ved indskrivningen af charteret, sagde Jens Kristiansen, og tilføjede:
- Men det er ikke så nemt at sige, hvad det betyder.
På den ene side betyder det en formel forpligtelse for EU`s institutioner til at tage hensyn til charterets grundlæggende rettigheder. Og medlemsstaterne skal også følge charteret i det omfang, de gennemfører EU-retten. Det mener Jens Christiansen tæller til den positive side for lønmodtagerne.
- Men selv om for eksempel den kollektive konfliktret og retten til medindflydelse på arbejdspladsen nævnes i charteret, betyder det ikke, at der umiddelbart er konfliktret, hvis arbejdsgiveren ikke vil give medindflydelse. I så fald vil det være en meget udvidet fortolkning - nemlig at retten gælder overalt, hvor EU har kompetence. I sidste ende er det EU-domstolen, der skal fortolke, sagde Jens Kristiansen.

EU-domstolen fortolker
Det, at charteret om grundlæggende rettigheder direkte refererer til de europæiske menneskerettigheder og menneskerettighedsdomstolen, giver EU-domstolen meget vide rammer for denne fortolkning - og EU-kommissionen gode muligheder for at lægge pres på medlemsstaterne, mener Jens Kristiansen.
- Der er afsagt utrolig mange domme af menneskerettighedsdomstolen, og for øjeblikket verserer der også en sag om de danske eksklusivaftaler. I

det øjeblik forfatningstraktaten træder i kraft, så har man derfor et retsgrundlag, som man umiddelbart kan anvende, understregede jura-professoren.
- Herfra afhænger det så af, hvor dygtige og opfindsomme advokater man kan skaffe sig. Det bliver noget helt andet end at sidde og forhandle omkring et bord, sagde Jens Kristiansen, med henvisning til at de faglige rettigheder herhjemme hidtil er blevet fastlagt gennem overenskomstforhandlinger.

Social dimension kræver EU-lovgivning
Ud over disse bemærkninger var Jens Kristiansen forsigtig med at komme ind på den konkrete effekt af, at charteret skives ind i EU-forfatningen.
- Det jeg har sagt her, er det nærmeste jeg kan komme, for der er modstridende meldinger om hvor alvorligt dette her skal tages, rent juridisk.
Finn Sørensen fra Fagbevægelsen Mod Unionen stillede efter Jens Kristiansens indlæg det spørgsmål til ham, om han så med mindre bekymring på indskrivningen af charteret i EU-forfatningen nu, end for nogle år siden, hvor han på skrift direkte havde advaret mod indskrivningen.
- Jeg vil sige det på den måde, at havde det stået til mig, så var det charter ikke blevet skrevet ind i forfatningen. Men jeg blev ikke engang spurgt, svarede Jens Kristiansen med et smil. Og tilføjede at han godt forstod at der var brug for retningslinier i et udvidet EU.
- Men man skal ikke bilde sig ind at man kan få det her på en dansk måde. Der er tale om europæiske grundrettigheder. Og de kan i europæiske målestok måske ses som et gode, mens man herhjemme måske ikke vil synes det er særlig godt, set udfra effekten på det danske aftalesystem.
Det fik Ole Hansen fra de københavnske murersvende til at spørge, om der så ikke var fare for at EU-lovgivning vil underminere fagbevægelsens muligheder? Den bekymring forstod Jens Kristiansen godt:
- EU bygger på fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft. Og de regler man vedtager for at håndtere denne frie bevægelighed. Problemet med et EU med en social dimension er, at så må man man også indføre regler for at håndtere denne dimension. Og det kan man ikke gøre uden at indføre for eksempel en EU-mindsteløn og den slags. Det viser hvor krasse midler der skal til, lød svaret fra Jens Kristiansen

Ja fra forbundsformænd
Til gengæld var der ikke mange forbehold at spore i indlæggene fra LO`s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, Dansk Metalarbejderforbunds formand Thorkild E. Jensen FOA-formand Dennis Kristensen og DA`s vicedirektør Jørgen Rønnest.
Længst i sit uforbeholdne ja til EU-forfatningen gik dog Thorkild E. Jensen, som i sin egenskab af formand for kartellet CO-industri netop har lanceret en ja-kampagne dsammen med arbejdsgiverforeningen Dansk Industri. Han talte om at 'hævde EU`s plads i verdenssamfundet', og 'give Europa den placering, også sikkerhedspolitisk, som dets størrelse giver ret til.'
I forhold hertil virkede Dansk Arbejdsgiverforenings vicedirektør Jørgen Rønnest yderst afdæmpet - og også en anelse kedelig - i sin gennemgang af den histo9riske udvikling frem til en egentlig europæisk unionsdannelse med fælles forfatning.
FOA-formand Dennis Kristensen kørte i sin vanlige stil et Powerpoint-show, med vinkende pegefingre der skulle signalere tommelfingre op og ned for EU-forfatningens forskellige elementer. Han kom som den eneste ind på, at EU-forfatningen indfører flertalsafgørelser, når det gælder principper og vilkår for tjenesteydelser, herunder også offentlig service.
- Det kan gå ud over mine medlemmers løn- og arbejdsforhold. Så det trækker også ned, indrømmede Dennis Kristensen, der i sin endelige sammentælling - tilsyneladende uden at vægte de betydningen - havde flest 'thump-ups', og derfor opsummerede, at han nok hælder mest til at anbefale et ja. En udmelding, som mødte stærk kritik fra FOA-medlemmer i salen.
Fælles for LO-ledelsen og de tilstedeværende forbundsformænd var, at de ser indskrivningen af charteret om grundlæggende rettigheder som et ubetinget gode for den danske fagbevægelse. Det samme gælder EU-forfatningens kraftige indskrænkning af vetoretten, som de betegner der betegnes som en styrkelse af demokratiet i EU.