25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pres på arbejdstiden

Pres på arbejdstiden

Fredag, 06. maj, 2005, 00:00:00

Dansk Industri ønsker at udhule genebetalingen eller helt afskaffe disse tillæg for ubekvemme arbejdstider

fra Autobranchens Fagforening afdeling 14
Vi har erfaret, i forbindelse med forårets lønforhandlinger, at Dansk Industri utidigt blander sig, eller forsøger at presse virksomhederne, i forbindelse med lønforhandlingerne, til også at omhandle arbejdstid eller rettere sagt, en udvidelse af den daglige arbejdstid.
Vi skal understrege, at overenskomsten åbner rigeligt med muligheder til at udvide den daglige arbejdstid, og skal samtidig slå fast, at udvidelse af arbejdstiden ikke skaber flere job. Det Dansk Industri ønsker, er at udhule genebetalingen eller helt afskaffe disse tillæg for ubekvemme arbejdstider.
Vi har haft eksempler på, at virksomheder i forbindelse med lønforhandlinger, direkte har tilkendegivet, at såfremt medlemmerne ville gå ind på at udvide den daglige arbejdstid, kunne/ville de blive tilbudt 0,5 til 1,0 procent mere i løn. Der er dog ingen, som har ladet sig foranledige til at sige ja til den slags unoder.
Vi tager kraftig afstand fra denne utidige indblanding og skal opfordre Dansk Industri til, at stoppe med den slags unoder, da det tangerer overenskomstbrud, hvilket naturligvis fra afdelingens side, omgående vil få fagretslig konsekvens.
Vi skal derfor opfordre alle, som bliver stillet overfor denne slags pres/tiltag fra virksomhedens side, til at kontakte afdelingen omgående.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland