Ariel Sharon demonstrerer igen, at han ikke agter at overholde den såkaldte Køreplan for fred.
Den israelske regering har med stort flertal besluttet at omdanne Bar Ilan til et selvstændigt universitet.
Beslutning er meget kontroversiel, fordi universitet ligger i den ulovlige israelske bosættelse Ariel. Bosættelsen huser 17.000 israelere og ligger syd for Nablus, 20 kilometer øst for den internationalt anerkendte grænse mellem Israel og den besatte Vestbred.
17 ministre stemte for, mens syv stemte imod, oplyser det israelske undervisningsministerium, ifølge den arabiske tv-station Al-Jazeera.
Den israelske stats anerkendelse af universitet kommer blot få uger efter, at Foreningen af Britiske Universitetslærere, AUT, på sit årsmøde vedtog at boykotte to israelske universiteter, heriblandt var Bar Ilan det ene, mens det andet er universitet i Haifa.
Det er anden gang på få dage, at Israel demonstrerer, at det ikke agter at overholde den såkaldte køreplan for fred, som USA, Rusland, EU og FN har sat sig i spidsen for. Planen kræver, at Israel nedlægger en stribe forposter samt fastfryser alle former for udvidelse af dets aktiviteter i det besatte områder.
I fredags afslørede det israelske dagblad Haaretz, at israelsk militær ønsker at bygge en mur i Hebron. Muren skal beskytte en lille koloni på 400 rabiate bosættere, der har slået sig ned blandt 170.000 palæstinensere i byen.
Muren vil ikke blot være en krænkelse af international ret, den vil også isolere 30.000 palæstinensere, der kan ende med at befinde sig på den israelske side af muren, hvis den opføres som foreslået.
Militæret har overgivet forslaget om muren til den israelske kammeradvokat uden, at Sharon har skredet ind. Kammeradvokaten skal godkende byggeriet, før det kan sættes i værk.
Begivenhederne bekræfter at Ariel Sharon ikke agter at opfylde kravene i Køreplanen. Samtidig udfordrer den israelske regering den skrøbelige palæstinensiske våbenhvile, der blev indgået i februar.
Den palæstinensiske regering advarer Israel mod at gå videre med planerne og efterlyser reaktioner fra USA.
- Disse skridt er farlige. Byggerier på besat jord er klart i strid med international ret og imod Køreplanen, Jeg vil gerne vide, hvad den amerikanske regering har at sige til Israel, erklærede den palæstinensiske premierminister Ahmed Qurei.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278