EU kan - med den nye forfatning - intervenere i et andet land, uden at der foreligger et FN-mandat. Lone Dybkjær fra de Radikale finder det okay

Det Radikale Venstre synes, det er helt i orden, at EU-forfatningen giver EU adgang til at handle militært ude i verden, uden at det sker på grundlag af et FN-mandat.
Det kom frem, da Folketinget for et par uger siden førstebehandlede lovforslaget om den nye EU-forfatning.
Rune Lund fra Enhedslisten måtte godt nok stille sit spørgsmål et par gange til Lone Dybkjær (R):
-Bekymrer det ikke Det Radikale Venstre, at EU-forfatningen er formuleret således, at EU her vil kunne handle uden om FN, uden mandat i FN? Er det ikke meget problematisk, at FN på denne måde bliver undergravet i EU-forfatningen, lød spørgsmålene fra Rune Lund i folketingssalen.
Men så kom svaret også uden forbehold:
- Nej, vi synes, at det er o.k., at der ikke er indskrevet 'på et FN-mandat', lød det fra den radikale EU-ordfører.
-Det er jo ikke fordi, at de mennesker, der har skrevet det her, ikke ved, hvad det handler om. Det er fordi man helt bevidst har formuleret sig ud af, at der skal ligge et FN-mandat, før EU-hæren kan gå i aktion, forklarer Rune Lund.
At formuleringen langt fra er tilfældig, fremgår da også af, at Javier Solana, der er EU`s 'udenrigsminister', allerede i juni 2003 erklærede, at EU 'skal være parat til at handle, før en krise opstår. Vi skal udvikle en strategisk kultur, der fremmer en tidlig, hurtig og om nødvendigt håndfast intervention.'
Formuleringen findes i Solanas første udspil til en sikkerhedsstrategi for Den Europæiske Union, der blev fremlagt og diskuteret på EU-topmødet i Thessaloniki, for knap to år siden. Her blev det første gang gjort klart, at EU var villig til at gå i krig uden et FN-mandat.
Efterfølgende blev formuleringerne i den endelige version af 'En europæisk sikkerhedsstrategi', der blev vedtaget på EU-topmødet i december 2003, modereret en smule.
Men selve kernespørgsmålet - hvorvidt EU skal kunne intervenere militært uden et FN-mandat- er der altså i dag givet et klart svar på. Og svaret er ja, ifølge den EU-forfatning, som vi skal stemme om til september.

Artikel I-41, stk.1:
'Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den sikrer Unionen en operationel kapacitet, der gør brug af civile og militære midler. Unionen kan anvende disse i forbindelse med opgaver uden for Unionens område med henblik på fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i De Forenede Nationers pagt.'