Det officielle Danmark lagde låg på historien efter krigen - i strid med modstandsbevægelsens ønsker. Derfor har vi stadig ikke fået den fulde sandhed.

Blandt gamle modstandsfolk vækker hele den aktuelle debat om besættelsestidens historie blandede følelser.
- Debatten er som sådan en debat må være i et borgerligt samfund, der har bygget sin selvforståelse op på løgn og fortielse, siger Per Mortensen, som var aktiv industrisabotør og medlem af BOPA.
- Det officielle Danmark lagde låg på historien efter krigen. Den militante modstandsbevægelse, blandt andet BOPA og Holger Danske, kæmpede for at få stikkerlikvideringerne og sabotagehandlingerne for en dommer efter krigen. Men det blev forpurret af regeringen, siger Per Mortensen.
- Det er godt med debat om besættelsen, men det er bemærkelsesværdigt, at man i vidt omfang undgår at sætte det ind i datidens sammenhæng og den politiske situation som var i Danmark på det tidspunkt, siger Harald Rasmussen, som var jernbanesabotør i Århus-området under besættelsen.
- På mange måder minder historiedebatten om retsopgøret efter besættelsen: de små fisk blev dømt, men i forhold til de store trak sagerne ud i evigheder og mange faldt til jorden. Hvorfor har man for eksempel ikke gravet i erhvervslivets rolle noget tidligere. Fordi arkiverne har været lukkede. Kun udvalgte historikere har haft adgang og de blev mødt med et krav om at tage hensyn til samarbejdspolitikken og lade deres materiale gennemlæse, inden det blev offentliggjort, siger Harald Rasmussen, som i dag er formand for Dokumentationscenter mod Historieforfalskning. Han minder om, at Danmark har en af verdens mest restriktive arkivlove.
Harald Rasmussen peger også på, at historikere i vidt omfang undgår at omtale kommunisterne. Og hvis de endelig gør, er det for at pege på, at sabotagen ikke gik i gang med det samme.
- Det er netop et eksempel på, at historien ikke sætter ind i samtiden. Man forstår ikke, at for at gennemføre sabotagen var det vigtigt at få arbejderklassen med sig.
Både Harald Rasmussen og Per Mortensen er godt tilfreds med, at statsminister Anders Fogh Rasmussen tager afstand fra samarbejdspolitikken.
- Men spørgsmålet er, om det er ægte og får nogen effekt, siger Harald Rasmussen.
- Der er stadig mange spørgsmål, som ikke er belyst ordentligt, for eksempel sandheden om den skæve våbenfordeling. Statsministerens kritik af samarbejdspolitikken må betyde, at kritiske historikere nu kan få adgang til arkiverne og at regeringen ikke skal øremærke forskerpenge til historikere som Bent Jensen, siger Harald Rasmussen.
Per Mortensen kan ikke lade være med at se statsministerens udmeldinger i en større sammenhæng.
- Spørgsmålet er, hvad historiedebatten skal bruges til. Jeg tror, at alle historikere og politikere vil skifte syn på besættelsen. På et eller andet tidspunkt vil der blive lagt op til, at Hitlers angreb på Sovjetunionen sådan set var berettiget, mener Per Mortensen og peger på, at Hitlers overfald på Sovjet er helt analogt med USA`s angreb på Irak.