120 timelønnede på Spæncom A/S besluttede torsdag morgen at genoptage arbejdet efter tre dages strejke
De nedlagde arbejdet mandag, da ledelsen tilbød dem 87 ører i timen ved de lokale lønforhandlinger.
- Folk er utilfredse med, at de ikke får mere, fordi de er vant til, at produktionen kører godt i Aalborg, selvom koncernen som helhed kører med underskud, forklarer tillidsmand Jan Ole Jensen til Nordjyske Stiftstidende.
Samtidig med at de timelønnede genoptog arbejdet, blev også de sammenbrudte lønforhandlinger startet op igen.
Ledelsen oplyser, at strejken kan mærkes på byggepladserne, der venter på betonelementer.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278