25 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Elektrikerne er trætte af vikaransatte

Elektrikerne er trætte af vikaransatte

Torsdag, 28. april, 2005, 00:00:00

Vikarbureauer, der udlejer elektrikere til dumpingpriser, er et stigende problem. Elektrikerne i Østjylland opfordrer hovedbestyrelsen til at gribe ind.

Elektrikerne i Østjylland opfordre på det kraftigste hovedbestyrelsen i Dansk El-forbund til at gribe ind over for vikarbureauer, der undergraver overenskomsten.
- Vi oplever et stigende problem med virksomheder, der foretager udlejning af elektrikere til dumpingpris, for derefter at udbetal skattefrie diæter. Vi kan ikke acceptere denne måde at forringe vore løn- arbejds- og overenskomstforhold på, siger Ervind F. Poulsen, fagsekretær i Dansk El-forbund Østjylland.
For at kunne få skattefrie diæter går de udlejede elektrikere til en timeløn på 110 til 130 kroner og arbejder i 12 timer dagligt for at få den maksimale skattefrie diæt.
På den måde mister de blandt andet optjening af SH-betaling, feriepenge og pensionsopsparing. De manglende betalinger efter den normale overenskomst går direkte ned i arbejdsgiverens lommer, påpeger Ervind F. Poulsen.
Under byggeriet af storslagteriet i Horsens havde elektrikerne tre sager af denne type. Bygherren havde lejet 20 elektrikere i et sjak gennem et vikarbureau. Af de 20 elektrikere arbejdede de otte som såkaldte selvstændige eller som arme og ben firma.
Samme problem har elektrikerne på den store udbygning af Salling på gågaden i Århus. Her arbejder der mindst ti elektrikere igennem et vikarbureau i Ringkøbing, vurderer fagsekretæren.
- De er udlejet af JKS og arbejder 12 timer om dagen. De får 115 kroner i timen og bor i en campingvogn. Det sker på Sjælland og andre steder i Danmark. Det er et problem for faget, fordi det trykker lønnen, siger Ervind F. Poulsen til Arbejderen.
I stedet burde firmaerne selv ansætte elektrikerne. Det er budskabet fra elektrikernes generalforsamling, der blev afholdt for nylig. Det er hovedbestyrelsen i Dansk El-forbund der skal sikre at overenskomst ikke bliver undergravet. Derfor bliver opfordringen også sendt til hovedbestyrelsen, påpeger Ervind F. Poulsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. apr. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland