Den 31. maj afgør Landsretten en principiel sag om en manganforgiftet støberiarbejder. Dommen er ventet med spænding fordi mange andre er blevet syge af arbejdet med mangan.

Tidligere og sikkert også nuværende ansatte i stålindustrien ser med spænding frem til Landsrettens afgørelse den 31. maj i en sag mellem 3F og den Sociale Ankestyrelse om mangan.
3F har rejst sagen, fordi den Sociale Ankestyrelse ikke vil anerkende, at tidligere støberiarbejder Knud Pedersens helbred er ødelagt, som følge af påvirkninger fra mangan.
Landsrettens dom er principiel og falder den ud til Knud Pedersens fordel, vil den trække en stribe lignende sager med sig. Knud Pedersen er nemlig ikke den eneste jernstøber, hvis helbred er spoleret af arbejdet med mangan.
Hardy Thorup, faglig sekretær i 3F-afdelingen Kongedalen, har arbejdet med den type sager siden 1999.
Han tilbragte for nylig to dage i Østre Landsret, hvor Knud Pedersens tragiske skæbne blev oprullet, men tør ikke spå om dommens udfald.
- I forhold til lovgivning og myndighederne, så er vi på herrens mark. Det er fuldstændigt grotesk, at der endnu ikke er nogen, der har fået tilkendt erstatning for manganforgiftning i henhold til erhvervssygdomslistens kriterier. Heller ikke de tidligere ansatte på Stålvalseværket i Frederiksværk. De fik erstatning med henvisning til arbejdets særlige art. Det kan ikke være rigtigt, at der findes en sygdom på listen, som ingen kan tilkendes erstatning efter. Så må der kigges på kriterierne, mener Hardy Thorup.
Den 61-årige Knud Pedersen arbejdede i 34 år på det nu lukkede jernstøberi Kongeaaen i Vamdrup. Her var han blandt andet beskæftiget med at hælde mangan i store kar med smeltet jern. Et arbejde, der foregik uden åndedrætsværn, men vel at mærke i en støvsky så tæt, at han ikke kunne se loftet, når der blev hældt mangan i jernet, fortæller han på 3F`s hjemmeside.
Kongeaaen lukkede i 1995 og 3F Kongedalen har et register på i nærheden af 200 tidligere ansatte, der har henvendt sig til fagforeningen for at fortælle om deres helbredsproblemer. Mange af dem mener, at problemerne kan føres tilbage til arbejdet på jernstøberiet.
Knud Pedersen er i dag meget syg og han er afhængig af andres hjælp. Mens to speciallæger mener, at han er manganforgiftet, har såvel Arbejdsmarkedsstyrelsen som den Sociale Ankestyrelse givet afslag på hans krav om erstatning. De mener ikke, at det er bevist, at han har arbejdet med mangan i et omfang, der kan have skadet hans helbred.
Der findes ingen forskning eller undersøgelser af mængden af mangan i stålproduktionen før 1990. Sandsynligvis kommer der heller ingen, da Arbejdsmiljøforskningsfonden har vurderet, at der ikke er brug for ny viden på området.

Mangan
Mangan er et sølvgråt metal, der bruges i stålproduktionen, hvor det øger stålets hårdhed og slidstyrke.
Siden forrige århundrede har det været kendt, at mangan kan skade centralnervesystemet. Allerede i 1837 blev der beskrevet parkinson-lignende symptomer hos arbejdere, der var udsat for mangan.
De første tegn på manganforgiftning af hjernen viser sig ved muskelsvækkelse, stivhedsfornemmelse i benene, muskelsmerter, talebesvær, nedsat appetit, irritabilitet, hovedpine, sexproblemer, monoton stemmeføring, udtryksløst ansigt, langsomt og klodset bevægelsesmønster.
Senere i forløbet ses blandt andet tydeligt gangbesvær, stivbenethed, unormal øget spænding i musklerne, rystelser og følelsesustadighed.
Kilde:
Jesper Kristiansen: Manganeksponering i arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøfondet 1998.
Professor Philippe Grandjean/3F`s fagblad