Pres fra kemikalieindustriens lobby-virksomhed har fået EU-Kommissionen til at arbejde for at få den farlige flammehæmmer, deca-BDE, godkendt.

I fremtiden skal det være fuldt lovligt at bruge det farlige stof, deca-BDE, i produktionen af fjernsyn og computere. I hvert fald, hvis det står til EU-Kommissionen.
EU arbejder i øjeblikket på at lave et generelt forbud mod de såkaldte bromerede flammehæmmere, der er under stærk mistanke for at give kræft og hormonforstyrrelser. Men nu skal en af flammehæmmerne - deca-BDE - altså alligevel være lovlig. Stoffet bruges af elektronikindustrien, som et middel til at forhindre, at fjernsyn og computere selv kan antænde ild.
- Det er helt uacceptabelt. Vi finder de bromerede flammehæmmere overalt i naturen. Vi ved, at de ophobes hele vejen op gennem fødekæden. For eksempel er de fundet i brystmælk og i falkeæg.. Så de skal simpelthen forbydes, siger Henrik Pedersen fra Greenpeace til Arbejderen.
Han mener ikke, at der findes nogen reelle begrundelser for at lave et hul i forbuddet:
- Igennem en årrække er der udviklet en lang række alternativer til flammehæmmerne i elektronikproduktionen. Så industrien skylder at forklare os, hvorfor det nu pludselige alligevel skulle være nødvendigt at bruge deca-BDE, siger Henrik Pedersen.
EU-Kommissionen skriver i deres notat om deca-BDE, at der ikke er påvist sundhedsfare. Men det afviser Claus Pedersen fra Forbrugerrådet kategorisk.
- Selv den danske regering og Miljøstyrelsen fastslår, at risikoen er for stor. Så der er ikke nogen tvivl, siger Claus Pedersen til Arbejderen.
Beslutningen om at tillade brugen af den bromerede flammehæmmer skal vedtages med flertalsafgørelse, så Danmark kan altså blive stemt ned.
Henrik Pedersen er ikke i tvivl om, at det er pres fra kemikalieindustriens lobby-virksomhed, der har fået EU-Kommissionen til at arbejde for at få deca-BDE godkendt:
- De har nogle særdeles dygtige og effektive lobbyister, som har godt fat i EU-kommissionen, forklarer Henrik Pedersen.
Han forventer, at det vil blive nemmere at gennemføre regulering af kemikalieindustrien, når EU`s kemikalie-forordning - den såkaldte REACH-lovgivning - træder i kraft om nogle år.
- Med REACH får vi en ramme, som vi kan arbejde indenfor. Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at kemikalieindustrien gør alt for at trække det i langdrag. Og jeg tør slet ikke sige noget om, hvornår det er vedtaget, slutter Henrik Pedersen.
Netop omkring vedtagelsen af REACH-forordningen har den europæiske kemikalieindustri vist sig særdeles aktiv for at påvirke beslutningerne i Bruxelles.
Således kalder forskningsgruppen Corporate Europe Observatory industriens lobbykampagne mod EU`s kemikalielovgivning, for 'den største lobbykampagne nogensinde i EU'. Lobbyisterne er betalt af koncerner som tyske BASF, BP, Bayer, Dow, Dupont, ExxonMobil, Novartis, Shell, Solvay og Unilever.
De multinationale kemikoncerners intense lobbyarbejde i EU er beskrevet i bogen 'REACH- The Only Planet Guide to the Secrets of Chemicals Policy in the EU.' Den er skrevet af Inger Schörling, der er medlem af EU-Parlamentet for De Grønne.