Børnepassere i de kommunale fritvalgsordninger underbetales og ordningen er med til at skabe A- og B-hold blandt børnene.cVores skattekroner bruges til underbetaling af børnepassere i de kommunale fritvalgsordninger

Mens pædagogen i børnehaven eller vuggestuen får en overenskomstaftalt mindsteløn på omkring 100 kroner, så får børnepasseren i fritvalgsordningen en timeløn på mellem 35 og 40 kroner.
De groteske aflønningsforhold er en direkte konsekvens af fritvalgsordningen, der har været obligatorisk for alle kommuner siden 2003. Ordningen giver forældre mulighed for at ansætte en person til at passe deres barn med et kommunalt tilskud eller selv modtage tilskud. For både kommune og forældre er det billigere end dagpleje og vuggestue.
Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, BUPL oplyser, at der gives kommunalt tilskud til 3.747 børn, der passes i private hjem. Dertil kommer at 768 børn passes af egne forældre, der får tilskud fra kommunen.
- Vi har været imod de her fritvalgsordninger fra start. De er med til at øge de sociale skel og skabe A- og B-hold. Regeringen får ordningen til at lyde, som om den er lavet for at tage hensyn til de enkelte familiers behov og for at give dem forskellige muligheder at vælge mellem. Det er ren ideologi. Man kan ikke snakke om reelle valg for familier, der på grund af økonomi tvinges til at vælge fritvalgsordningen frem for en daginstitution med kvalificeret personale, siger Birgit Elgaard, formand for pædagogernes forbund til Arbejderen.
De ofte unge mennesker, der ansættes til at se efter et måske to børn, har ingen uddannelse. Det betyder, at de ikke kan give børnene den støtte til udvikling, der er nødvendig, påpeger BUPL-formanden.
- Det gælder alle børn, men især de børn, der har særlige behov, mener Birgit Elgaard.
Problemet er ikke løst med at tegne overenskomst for børnepasserne i fritvalgsordningen. Det vil ganske vist give børnepassernes løn et løft, men de vil stadig ikke være kvalificerede til at passe børn.