85 procent af de kommunale topchefer mener, at staten øger sin magt med kommunalhreformen. Til gengæld tror de ikke på borgernes øgede indflydelse.

Med kommunalreformen forstærker staten sit jerngreb om den offentlige sektors lokale niveauer. Det mener et stort flertal af landets kommunale topchefer, som ellers er tilhængere af reformen.
85 procent af kommunaldirektørerne mener, at staten øger sin magt med reformen. Modsat mener kun ti procent, at reformen giver mere plads til borgernes indflydelse på de kommunale prioriteringer.
Det viser en rundspørge, til 255 af de i alt 542 medlemmer af Kommunaldirektørforeningen, som Ugebrevet Mandag Morgen har gennemført.
90 procent af de kommunale topchefer mener, at regeringens formål med reformen er et ønske om at stramme den overordnede styring af de offentlige udgifter.
- Der er næppe tvivl om, at den dybere begrundelse for reformen er et ønske om en meget strammere statslig styring af den offentlige sektor - ikke mindst økonomisk. Man gyser lidt ved tanken om, hvad finansieringsreformen vil åbenbare. Der vil ske en ensliggørelse af den kommunale opgaveløsning og de kommunale servicetilbud, siger en kommunaldirektør for en kommune på mellem 15.000 og 20.000 indbyggere til Mandag Morgen.
Når de kommunale topchefer skal vurdere, i hvor høj grad regeringen lever op til sine egne idealer i forhold til kommunalreformen, giver de topkarakter, når det gælder bæredygtighed og kvalitet i opgaveløsningen. Modsat ligger vurderingen af den demokratiske kontrol og nærheden til borgerne helt i bund.
Mandag Morgen spørger også om, hvem der har haft indflydelse på processen. Her er det bemærkelsesværdigt, at cheferne mener, at pressen har haft næsten lige så stor indflydelse som Kommunernes Landsforening. På en skala fra 1-10 ligger deres indflydelse omkring 5. Igen vurderes borgernes og brugerorganisationernes indflydelse, som stort set ikke eksisterende.