Lovforslag om kommunalreformen vedtages, uden at nogen ved besked om økonomien i de kommende kommuner.

Folketinget behandler i øjeblikket en lang række lovforslag omkring kommunalreformen. Politikerne skal tage stilling uden at kende til de økonomiske konsekvenser ude i kommunerne, den dag reformen er endelig gennemført.
Det fremgik af den høring omkring de økonomiske konsekvenser af kommunalreformen, som Folketingets politisk-økonomiske udvalg arrangerede i onsdags på Christiansborg.
Den såkaldte finansierings- og udligningsreform, der fastlægger grundlaget for kommunernes økonomi, ventes først vedtaget i løbet af efteråret.
- Det betyder, at vi skal vedtage lovgivningen omkring kommunalreformen uden at kende de økonomiske konsekvenser, konstaterer Anne Baastrup fra SF. Hun er en del af spørgepanelet.
Og Kristian Wendelboe fra Finansministeriet giver hende ret.
- Finansieringsreformen kan ikke laves før opgavefordelingen er på plads. Det ville i hvert fald være en enorm stor proces, hvis de to ting skulle køre samtidig, erklærer han.
Diskussionen om økonomien i kommunalreformen er noget af det, der har splittet partierne i Folketinget. Ideen med høringen er at få nogle eksperters bud på, hvor tingene står. En af dem er professor Jens Blom Hansen fra Århus Universitet. Noget af det han ser som det største problem i de nye kommuner, er at finde frem til et fælles serviceniveau, og samtidig overholde regeringens krav om at kommunalreformen skal være udgiftsneutral.
- Den politiske logik vil sige, at ingen borgere må stilles mærkbart ringere end i dag, siger han, og tilføjer samtidig, at den går ikke, hvis udgifterne ikke må stige. Altså vil nogle borgere komme til at opleve et fald i den service, de får tilbudt.
Som eksempel på de konkrete udfordringer de nye kommuner kommer til at stå overfor, nævner Blom Hansen Viborg, der går sammen med fem nabokommuner. Hvis man ser på for eksempel hjemmehjælpsudgiften, svinger den fra 59 kroner per ældre om året i Tjele, over 2472 kroner i Fjends, til 32.554 kroner i Viborg. Spørgsmålet er, hvor niveauet skal ligge fremover.
- Det her er et svært problem at håndtere, og det er ikke løst med at fastfryse de kommunale skatteprocenter i et år, konstaterer Jens Blom Hansen.
Han kommer også ind på problemet med de stordriftsfordele, som mange forventer der ligger i de nye store kommuner. Han understreger, at de tunge udgifter i kommunerne ligger i daginstitutioner, på skoler og i ældreplejen. Hvis der skal være stordriftsfordele, kræver det, at der er store institutioner på disse områder.
- Men det er ikke sådan at store kommuner automatisk har store institutioner, pointerer Jens Blom Hansen.
Det betyder altså, at en række af de nye store kommuner skal i gang med at nedlægge små institutioner til fordel for store, hvis de vil høste de meget omtalte stordriftsfordele.