Verdens største fagforening for murerarbejdsmænd var et år efter sin stiftelse tæt på at blive verdens mindste...

Murerarbejdsmændenes forening blev stiftet den 7. april 1880. Et halvt år senere skiftede den til sit nuværende navn, Murerarbejdsmændendes Fagforening, og havde 700 medlemmer.
Men allerede året efter, i 1881, var medlemstallet svundet ind til 54. Årsagen var en bitter strid om dagløn kontra akkordbetaling. Der lå en generalforsamlingsbeslutning om at kræve dagløn, men mange medlemmer trodsede beslutningen, og tog akkord-arbejde. De blev løbende ekskluderet. Indtil man fandt ud af, at man nok måtte gå på akkord med principperne...
Akkorden var i øvrigt dengang 2 kroner og 25 øre for opbæring af 1000 mursten med tilhørende kalk til 2. sals højde. Den maksimale løn var 3 kroner og 66 øre for en ti timers arbejdsdag.
Fagforeningen gik sammen med murere og tømrere i spidsen for kampen for at få indført otte timers arbejdsdag, og selvom murerarbejdsmænd nærmest blev set ned på af murere og andre faglærte arbejdere, vandt fagforeningen hurtigt respekt. Også selvom fagfoeningen rummede mange syndikalister, En retning inden for arbejderbevægelsen som den socialdemokratiske del af fagbebevægelsen bekæmpede med alle midler. Syndikalismen mener, at revolution skal ske gennem faglig kamp, og på tværs af fagretslige regler, gennem direkte aktion. Den opfattelse fik betydning for det, der skete omkring århundredeskiftet.

Enegang i 44 år
Murerarbejdsmændenes Fagforening blev medlem af Dansk Arbejdsmands Forbund, DAF. Men da forløberen for LO, De Samvirkende Fagforbund, så dagens lys i 1898 og året efter indgik det berygtede Septemberforlig om arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet, opstod der i Murerarbejdsmændenes Fagforening et ønske om en udmeldelse af DAF. To generalforsamligner førte i august 1901 til en beslutning om udmeldelse, med 267 stemmer mod 87.
Udmeldelsen fik først gyldighed fra september 1902. Til gengæld blev den langvarig. Først i 1946 vendte fagforeningen tilbage i 'folden', under indtryk at det stærke ønske om faglig og politisk enhed i arbejderbevægelsen, som besættelsesårene havde skabt. Det blev som bekendt ved den faglige enhed.

Kampen om hejsene
Mellemkrigstiden var for Murerarbejdsmændenes Fagforening en tid med hårde faglige kampe om akkordaftaler. Efter besættelsen opstod kravet om indførelse af hejse til afløsning af bæreågene til mursten og mørtel, som havde givet murerarbejdsmændene deres tilnavn 'stivnakker.
Det blev indføret i overenskomsten at murerarbejdsmændene havde ret til hejse, 'såfremt de kan anskaffes'. Mestrene viste ikke megen tilbøjelighed til at anskaffe hejse, så Murerarbejdsmændenes Fagforening i København to sammen med Glostrup og Gentofte afdelinger initiativ til at oprette 'A/S Automatiske Bygningshejs'. Selskabet fik bygget hejse hos Thrige i Odense til salg eller udlejning til murermestrene, der nu ikke længere havde undskyldning for ikke at bruge hejs ved byggeriet.
En murerarbejdsmands arbejde er dog stadig for dem, der kan tage fat. De stive nakker er i dag væk, sammen med mørtel- og murstensågene. Men trillebøren er fortsat et uundværligt arbejdsredskab, så man skal ikke trække krog med en murerarbejdsmand.

Traditionerne vil leve
Betonbyggeriets indførelse har begrænset murerarbejdet, selvom der er en vågnende forståelse for at en god murstensmur giver bedre indeklima - og også er et noget kønnere syn. I dag har Murerarbejdsmændenes Fagforening i København 470 medlemmer - altså færre end ved fagforeningens stiftelse. Men medlemstallet er igen i fremgang, og faktisk er fagforeningen verdens største af sin art - foruden at være den første.
Og selvom Murerarbejdsmændenes Fagforening måske nok i dag fejrer sin sidste fødselsdag som selvstændig fagforening, vil dens stolte traditioner leve videre - det skal murerarbejdsmændene nok selv sørge for.

Kilder: Murerarbejdsmændenes Fagforening. Fagbladet 25. marts 1980, Land og Folk 2. april 1980, Arbejdsmandens Historie bind 2, forlaget Fremad.