Murerarbejdsmændenes Fagforening i København fylder i dag 125 år Danmarks ældste arbejdsmandsfagforening. har af naturlige årsager i tidens rummet mange stivnakker og oprørere

Vidste du, at i gamle dage var der altid en oprører i et byggesjak. Og at han altid var en murerarbejdsmand?
Oprøreren var ham, der rørte mørtel til murstenene.
Murerarbejdsmændene blev også kaldt 'stivnakker', for der skulle en god, stiv nakke til at styre den såkaldte stendragt, et åg, der blev brugt til at bære murstenene op til murerne. Mange års arbejde kunne også resultere i skader på nakkehvirvlerne, så sten- og mørtelbærerne for alvor blev stivnakkede.

Stadig sin egen
Men også af andre årsager er der op gennem tiden blevet brugt betegnelser som 'oprørere' og 'stivnakker' om de københavnske murerarbejdsmænd, medgiver deres formand, Claus Westergreen, som i dag er med til at fejre fagforeningens 125 års jubilæum.
- Selv om Murerarbejdsmændenes Fagforening er den ældste arbejdsmandsfagforening, var vi i mange år ikke rigtig anerkendt som sådan af vores forbund, der i dag hedder 3F. For vi har været meldt ud af Dansk Arbejdsmands Forbund, DAF, som det hed dengang fra, 1902 til 1946. Der var mange syndikalister blandt vores medlemmer dengang, og trangen til selvstændighed og uafhængighed var stor, fortæller Claus Westergreen.
- I dag bliver vi nok også af nogele kaldt stivnakker, fordi vi holder fast i, at fagbevægelsen skal så for solidaritet og klassekamp. Det vil vi ikke ændre på, selvom vi på mange andre områder er omstillingsparate, tilføjer formanden for de københavnske murerarbejdsmænd med et skævt smil.

Udlært murerarbejdsmand
Claus Westergreen sidder denne eftermiddag på fagforeningens kontor i Byggefagenes Hus sammen med næstformanden Michael Johnson og Tommy Bendix Pedersen, der er 'udlært' murerarbejdsmand.
Som noget nyt er der nemlig for to år siden blevet oprettet en egentlig udddannelse til murerarbejdsmand.
- Den uddannelse har været længe undervejs. Og her har vi haft god brug for svendenes støtte. Det er virkeligt positivt med deres opbakning, siger Tommy.
Murerarbejdsmændenes Landsbrancheklub er en vigtig årsag til, at det efter mange år er lykkedes at overtale mestrene til at være med til at etablere uddannelsen. Landsklubben blev stiftet så sent som i 2001, og har i dag omkring 1800 medlemmer. Heraf de 470 i København.
Det lyder måske ikke af meget, men vi er faktisk gået frem i antal de seneste par år. Og vi er verdens største fagforening af sin art. Og den første også, for øvrigt, understreger Claus Westergreen.

I seng med 'fjenden'
Den omtalte omstillingsparathed giver sig blandt andet udtryk i, at murerarbejdsmændene nu, efter at have holdt til i Wesselsgade på Indre Nørrebro siden 1936, nu er flyttet sammen med 'fjenden', murersvendenes fagforening, i Byggefagenes Hus i Københavns Nordvest-kvarter. De to fagforeninger har fælles a-kasse, og går også snart sammen i en fælles 3F-fagforening sammen med fem andre københavnske fagforeninger.
- Der har altid eksisteret et had/kærlighedsforhold mellem os og murersvendene. For bare ti år siden ville det have været helt utænkeligt, at vi skulle bo under samme tag. I gamle dage kunne der godt være noget arbejderaristokrati over murersvendene. De havde i sin tid som svende fået ret til at bære sabel. Den ret blev dog hurtigt taget fra dem igen. Men de kunne godt lide at minde arbejdsmændene om, at de var lidt mere, fortæller Claus Westergreen.
- Sådan er det ikke i dag, heldigvis. Vi kan stadig tage noget gas på hinanden, men vi har forståelse for nødvendigheden af at arbejde sammen. Både på byggepladsen, og i det faglige arbejde.
Det er ikke kun et fornuftsægteskab, understreger Claus Westergreen. Det stadig tættere samarbejde har skabt en gensidig respekt og et stærkt kammeratskab de to fagforeninger imellem. Og ikke kun blandt bestyrelser og ansatte.
- Da vi flyttede ind herude, var der utrolig mange murersvende, der lige stak hovedet ind og hilste på os, siger Claus Westergreen. Og nærmest som på kommando dukker Henrik Lippert, murersvendenes formand, op i døråbningen til kontoret.

EU trækker baglæns
Han falder hurtigt ind i samtalen om forskellen på dengang for 125 år siden - og ligheden. Der er enighed rundt om bordet om, at hvor fagforeningerne dengang blev dannet af arbejderne selv som kamporganisationer til at gennemføre deres ønsker og krav, kan fagforeningerne for den enkelte arbejder i dag let komme til at fremstå som en serviceorganisationer, og a-kasserne som forsikringsselskaber.
- De ønsker og krav som kollegaerne har - dem er de blevet frataget muligheden af selv at gøre noget ved. De har mistet perspektivet i, at fagforeningen, det har noget at gøre med hele deres livssituation. Med deres boliger, med ders børns skoler, med det hele, indskyderer Henrik Lippert.
Michael Johnson, fagforeningens næstformand, peger på, at der også er ligheder mellem situationen i dag og i fagbevægelsens barndom - desværre ikke for det gode: Det er ikke længere blot en naturlig sag at være organiseret. Og med EU, østudvidelsen og arbejdsgivernes mulighed for at hyre arbejdskraft over alt i EU er den side af den faglige kamp ikke blevet lettere.
- Liberaliseringen af serviceydelser er indskrevet i EU-forfatningen flere steder. I dag har vi blokader mod illegal arbejdskraft flere steder i København. Med EU-forfatningen og servicedirektivet kan det blive endnu sværere at fastholde ordentlige løn- og arbejdsforhold. Det kan banke os tilbage i tiden, hvis vi ikke forstår at sejle op imod denne udvikling. Og vi, det vil sige fagbevægelsens medlemmer. Det er ikke noget, vi i fagforeningsbestyrelserne kan klare alene, siger Michael Johnson, der også har fingrene dybt begravet i 'Stop Unionen' og kampagnen mod forslaget til EU-forfatning.

En fagforening der sparker røv
Der er opgaver nok at tage fat på, her 125 år efter at Murerarbejdsmændenes Fagforening i København så dagens lys.
Men trods opgavernes størrelse hersker der optimisme hos mændene i fagforeningslokalet. Ikke mindst fordi man nu samler kræfterne fra syv fagforeninger i en fælles indsats. Det betyder et farvel til Murerarbejdsmændenes Fagforening som selvstændig fagforening. Men også et goddag til en ny, slagkraftig fagforening.
- Det bliver en fagforening, der sparker røv, lyder det overbevisende fra Tommy Bendix Pedersen.