Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i København skal spare mindst 180 millioner næste år. Regeringens ændrede regler for tilskud til integration har en del af skylden.

Lige præcis hvor sparekniven skal svinges, er op til politikerne.
Men kontanthjælpsmodtagere, indvandrere, psykisk syge og børnefamilier kan godt allerede nu begynde at forberede sig på, at livremmen skal spændes et ekstra hul ind, når Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Københavns Kommune skal spare mindst 180 millioner kroner på næste års budget.
Forvaltningsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) har svært ved at forestille sig, hvordan det skal kunne lade sig gøre.
- Det er i hvert fald naivt at tro, at det ikke vil føre til store forringelser, siger han.
Forvaltningen kan blive tvunget til at lukke Etnisk Enhed, Etnisk Konsulentteam og rådgivningscentrene. Det vil sende integrationsarbejdet lysår tilbage, påpeger han.
- Vi får en menneskelig tragedie og så er det samtidig økonomisk dumt, fordi de penge, vi bruger på området, giver store besparelser på kontanthjælp, slår Bo Asmus Kjeldgaard fast overfor JP København.
Grethe Munk, administrerende direktør på tiende år i Købehavns Kommunes største forvaltning, giver sine bud på den triste udsigt for nogle af hovedstadens borgere.
- I 2006 bliver vores indtægter til integration 73 millioner kroner mindre end i år. Københavns Kommune har i flere år været såkaldt nul-kommune, fordi vi i forvejen havde så stor en andel flygtninge. Det betyder, at vi ikke modtager nye flygtninge eller indvandrere. Det sammenholdt med stramningerne i reglerne for familiesammenføring gør, at vi mister den store sum penge at gøre godt med til integrationsarbejdet, siger Grethe Munk til Arbejderen.
Kommunen får tilskud efter nytilkomne flygtninge/indvandrere. Da VC-regeringen kom til satte de grundtilskuddet ned for de første tre år, og fra 2005 er reglerne for de følgende overgangsår strammet op.
- Men den væsentligste begrundelse for, at København mister integrationsindtægter, er stramningen af familiesammenføringsreglerne. Som nul-procentkommiune har familisammenføringer med enkelte undtagelser været de eneste nytilkomne til kommunen. På et år er antallet af familiesammenførte faldet fra cirka 1200 til 550, forklarer direktøren.
Når forvaltningen ved siden af slås med et efterslæb på 32 millioner kroner på beskæftigelsesområdet og med at finde 69 millioner kroner i såkaldte omstillingsbidrag, så begynder det at gøre ondt.
- Alle forvaltninger betaler omstillingsbidrag. Det er efterhånden en tradition i kommunen, at forvaltningerne pålægges at spare omkring to procent af sine budgetter. Pengene samles i omstillingspuljen, som fordeles ved budgetforhandlingerne, forklarer Grethe Munk.
Om nogle af pengene ryger tibage til den økonomisk trængte forvaltning er op til lokalpolitikerne, når forhandlingerne om næste års budget går i gang.