Seks topfolk går ud af JuniBevægelsens ledelse - i stedet vil de lægge kræfter i EU-kritisk tænketank og Borgerinitiativets brede nej-kampagne.
- Vi går ikke fra JuniBevægelsens ledelse, fordi vi har opgivet vores kritik af EU-systemet. Det her er ikke udtryk for politisk frafald på nej-siden. Det er udtryk for at kræfterne omfordeles. Vi flytter vores kræfter over til andre steder, hvor vi kan bekæmpe den nye forfatning: Nogle vil lægge kræfterne i det brede Borgerintiativ i København, andre vil arbejde på at oprette en ny EU-kritisk tænketank, fortæller Trine Pertou Mach til Arbejderen.
Sammen med fem andre træder hun ud af ledelsen, når JuniBevægelsen i morgen samles til landsmøde i Odense. Der sidder i alt 15 personer i ledelsen. Udover Trine Pertou Mach trækker også Niels I. Meyer, Lasse Karlsen, Leo Jacobsen, Ebba Bigler og Drude Dahlerup sig.
- Vi er nået til den erkendelse, at det ikke er i JuniBevægelsen at kampen ligger for os længere. Specielt siden det sidste EU-parlamentsvalg står det klart, at vi har nogle politiske og organisatoriske uenigheder, forklarer Trine Pertou Mach.
Konkret har der været uenighed om, hvor bred JuniBevægelsen skal være. Trine Pertou Mach vil arbejde for en centrum-venstre kritik af EU-systemet.
Og så er der forskellige holdninger til, hvor mange forhåbninger man skal gøre sig om at forbedre EU-systemet.
Forskeren Drude Dahlerup præsenterede i går tænketanken NyAgenda, der vil levere dybdeborende analyser af de ny-liberalistiske træk i EU's nuværende politik og i forfatningen. Du kan læse mere om initiativet på www.nyagenda.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278