- Vi står over for en enestående mulighed for at styrke den revolutionære bevægelse. Det vil være et mærkbart tilbageslag, hvis den kommunistiske samlingsproces ikke bliver ført til ende, siger DKP/ML´s næstformand.

Den 22. april holder DKP/ML landsmøde i København. Arbejderen har i den anledning talt med partiets næstformand, Joan Ågot Pedersen, om de spørgsmål, som skal op på landsmødet.
- Der er to hovedpunkter på dagsordenen, som er indbyrdes forbundne, fortæller Joan.
- For det første skal vi diskutere, hvilke skridt der aktuelt kan tages til at sammensvejse arbejderklassens enhed i den nuværende nationale og internationale situation, hvor kapitalen er i offensiven, og hvor den revolutionære linje i arbejderbevægelsen samtidig står svagt uden et samlet centrum.
- For det andet skal vi gøre status over den kommunistiske samlingsproces og indholdet i den rapport, som den fælles arbejdsgruppe mellem DKP/ML og KPiD har udarbejdet.

Styrkeforhold mellem klasserne
Joan Ågot Pedersen fremhæver, at kommunisterne altid har taget hensyn til det nationale og internationale styrkeforhold mellem klasserne, når de skal udvikle deres politik.
- Internationalt har situationen gennem de seneste årtier været kendetegnet af kapitalens offensiv på alle områder. Socialismens sammenbrud i Østeuropa og Sovjet var den mest tragiske og skelsættende begivenhed i denne periode.
- Selv om der rundt omkring - som for eksempel i Latinamerika - er nogle lyspunkter, er den internationale situation stadig ugunstig for arbejderklassen. Og det gælder også i Danmark, hvor vi i stigende grad er klemt af den nyliberale politik, der gennemføres med centrum i EU.
- Vores velfærd er truet. Vores enhedsfagbevægelse og kollektive aftalesystem, der er et bolværk for velfærd og demokrati, er truet.
- I den meget vanskelige situation er vi tvunget til at finde ud af, hvordan vi akkumulerer kræfter, så vi kan bidrage til at ændre det negative styrkeforhold og stå bedre rustet, når arbejderbevægelsen igen kommer i offensiven.
- DKP/ML mener, at der må tages skridt i tre retninger, som er indbyrdes forbundne. Det kommunistiske parti skal klart styrkes. Der skal etableres en arbejderklassens enhedsfront, altså enhed i arbejderklassen, og samtidig er der brug for at bygge en stribe alliancer, hvorigennem arbejderklassen kan blive den toneangivende kraft.

Fagligt Ansvar og andre initiativer
Der er i de senere år taget forskellige initiativer, der sigter mod at fremme arbejderklassens krav. Det gælder for eksempel Fagligt Ansvar og samarbejdet med LO Storbyerne.
- Disse initiativer blev taget som en reaktion på Fogh-regeringens reaktionære politik og rummer mange gode kræfter og ideer, påpeger Joan.
- Men de har endnu ikke formået at få arbejderklassen på banen som en selvstændig kraft med et klart alternativ til den nuværende politik. Det så man tydeligt under den nylige valgkamp.
- Problemet med Fagligt Ansvar er, at det hele tiden får en parlamentarisk retning i stedet for at tage udgangspunkt i arbejdspladsernes problemer og diskussioner. Det handler jo ikke bare om at vælte den reaktionære Fogh-regering og få en socialdemokratisk regering. Det handler mere om igen at markere arbejderklassen som en selvstændig kraft.
- Men samtidig må vi ikke overse, at det også er et hovedproblem, at vi som kommunister ikke på organiseret vis er gået ind og har præget disse initiativer med vores visioner og bud på en alternativ vej. Den svaghed hænger sammen med den nuværende situation i den kommunistiske bevægelse i Danmark. Og det er det andet spørgsmål, vi skal diskutere på vores landsmøde.

Rapporten fra den fælles arbejdsgruppe
Den fælles arbejdsgruppe, som sidste år var nedsat mellem DKP/ML og KPiD, havde til opgave at undersøge fælles opfattelser og eventuelle uenigheder mellem de to partier med hensyn til strategi, klasseanalyse og karakteren af det kommunistiske parti. Ud fra sine analyser og diskussioner kom gruppen med følgende anbefaling:
'På baggrund af den enighed der, efter arbejdsgruppens opfattelse, eksisterer på vitale programmatiske spørgsmål som strategi og taktik, parti og klasseanalyse, er det arbejdsgruppens anbefaling, at partiernes landsledelser gensidigt bekræfter: At der eksisterer et grundlag for en sammenlægning mellem de to partier, for dannelsen af et nyt kommunistisk parti.'
Joan Ågot Pedersen var selv med i arbejdsgruppen. Og hun erindrer om, at DKP/ML's landsledelse på sit møde i december tilsluttede sig arbejdsgruppens anbefalinger. Siden har rapporten også været diskuteret i partiafdelingerne, hvor opbakningen er massiv.
To uger inden DKP/ML's landsmøde afholder KPiD ekstraordinær kongres. Landsmødet skal naturligvis også tage bestik af de beslutninger, som tages på KPiD's kongres.
- Hvis KPiD's kongres tilslutter sig arbejdsgruppens opfattelse af, at der 'eksisterer et grundlag for en sammenlægning mellem de to partier', altså at der er basis for et nyt fælles parti, vil processen gå ind i en ny fase. Det er dét, der er krumtappen i processen, fremhæver Joan.
- De øvrige anbefalinger fra arbejdsgruppen med hensyn til videre procedure og tidsramme er sekundære og noget, man kan diskutere.

Vi er optimister
- Det er klart, at der stadig findes en række uafklarede spørgsmål, som må løses i den videre proces. Det kan være holdningen til den internationale kommunistiske bevægelse og dennes historie, som må diskuteres i respekt for hinandens opfattelser. Det kan være uklart, hvordan andre kommunister, først og fremmest DKP, inddrages. Og der skal naturligvis udarbejdes en realistisk tidsplan for hvordan en demokratisk samlingsproces kan forløbe.
- Men alle disse spørgsmål er jeg sikker på kan afklares, hvis der er enighed i arbejdsgruppens konklusion om, at der 'eksisterer et grundlag for en sammenlægning mellem de to partier'.
- Omvendt: Hvis vi ikke er enige om, at der er grundlag for at danne et fælles parti, kan enhedsprocessen ikke komme længere i sin nuværende form. Det giver ingen mening at starte forfra og igen begynde at kigge på strategi, klasseanalyse og partiopfattelse. Så er der en ny situation, og vores landsmøde må så tage stilling til, hvordan vores parti kommer videre.
- Vi står over for en enestående mulighed for at styrke den revolutionære bevægelse i Danmark. Nu hvor vi er kommet så langt i den kommunistiske enhedsproces, ville det være et mærkbart tilbageslag, hvis den ikke blev ført til ende. Ikke kun for kommunisterne, men allermest for den danske arbejderklasse.