24 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Første almene boliger sat til salg

Første almene boliger sat til salg

Onsdag, 30. marts, 2005, 00:00:00

Kun to boligforeninger har benyttet sig af forsøgsordningen med sal af almene boliger - men Venstre regner med gennembrud efter første salg

Boligforeningen Plantagebyen i Hjørring regner med at sælge 11 af foreningens 27 almene lejeboliger til deres lejere omkring den 1. juni i år.
Den nordjyske boligforening og Svendborg Boligselskab, der i februar også fik grønt lys for salg, er indtil nu de to eneste boligforeninger i landet, der har benyttet sig af loven om forsøg med salg af almene familieboliger.
Det bekymrer dog ikke Venstres boligpolitiske ordførere Inge-Lene Ebdrup. Hun peger på, at forsøgsordningen om salg af almene boliger først trådte i kraft ved årsskiftet.
- Generalforsamlingerne i boligforeningerne her i foråret er en af de første lejligheder, beboerne har til at drøfte sagen, så man kan nok først pejle succesen næste år, siger Inge-Lene Ebdrup til Børsen.
På grund af de nuværende lave priser på ejerboliger uden for de store byer og deres opland kan lejere her komme til at sidde for en mindre boligudgift ved at købe deres lejlighed til markedsprisen minus 30 procent, sådan som forsøgsloven giver mulighed for.
Salg i en afdeling skal først vedtages af et flertal på en afdelingsgeneralforsamling. Derudover skal salget også støttes af enten kommunalbestyrelsen eller boligorganisationens øverste myndighed -.
Boligselskabernes Landsforening mener, at det er tvangsekspropriation af boligselskabernes ejendom, da staten tilegner sig mindst tre fjerdedele af nettogevinsten ved et salg. Foreningen har dog opgivet sin modstand mod forsøgsloven efter at have fået indføjet i lovens bemærkninger, at BL har ret til at anlægge en principsag, hvis forsøgsordningen gøres permanent.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. mar. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:07

Indland