Et stigende antal lærere, pædagoger og sygeplejersker vælger at gå på efterløn. Det er dog stadig de ufaglærte grupper, der topper listen over efterlønsmodtagere.

Det er dog stadig de ufaglærte grupper, der topper listen over efterlønsmodtagere.
Lærere, pædagoger og sygeplejersker udgør en stadig større andel af de lønmodtagere, der går på efterløn.
Det viser en ny opgørelse, som A-kassernes brancheforening, AK-Samvirke, har lavet over tilgangen til efterløn. Opgørelsen deler de nye efterlønnere op i fire grupper - ufaglærte, faglærte, lavere funktionærer og højere funktionærer.
Blandt gruppen af lavere funktionærer er antallet af nye personer, der vælger at gå på efterløn steget fra knap 5.000 i første halvår af 2000 til 7.000 personer i første halvdel af 2004.
- Det er et udtryk for problemer som udbrændthed og stress. Disse mennesker føler simpelthen, at de ikke kan leve op til de effektivitets- og kvalitetskrav, som de har hængende over hovedet, sigerTorben D. Jensen, sekretariatschef i AK-Samvirke, til Politiken, der har bestilt undersøgelsen.
I lærernes a-kasse bekræftes det, at der 'stadig er en betragtelig del af lærerne, der vælger at gå på efterløn'. Det på trods af, at det er blevet dyrere at gå på efterløn eller på pension før tid.
Næstformand i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen, er forsigtig med at sige, at forklaringen for lærernes vedkommende er en generel udbrændthed og stress.
- Jeg tror snarere, at det handler om arbejdsmiljøet på den enkelte skole. Hvis man føler, at ens kolleger bare går og venter på, at man skal gå på efterløn, eller at ledelsen ikke er opmærksom på de ældre lærere, så vil nogle sikkert føle sig presset til at tage beslutningen, siger Stig Andersen til Arbejderen.
Han mener, at det psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for den enkelte lærers trivsel.
Det er Lis Pedersen, formand for pædagogernes a-kasse, enig i. Hun er overbevist om, at det er trivselsdelen, der er den afgørende faktor for medlemmernes beslutning om at blive længere på arbejdsmarkedet.
- Da vi for nogle år siden spurgte medlemmerne, hvad der skulle til for at de ikke gik på efterløn, så nævnte de bedre vilkår. Det var ikke et spørgsmål om at få 500 kroner mere om måneden, men det skulle være til at holde ud at gå på arbejde. Vores medlemmer er glade for at gå på arbejde og for at være sammen med børnene, men det er blevet for hårdt, siger Lis Pedersen til Arbejderen.
Frem for at afskaffe efterlønsordningen, skulle man derfor i stedet sørge for en seniorpolitik på arbejdspladserne. Det ville være med til at holde folk på arbejdsmarkedet, mener a-kasseformanden.
AK-Samvirkets opgørelse viser, at set over de sidste fem år er de lavere funktionærers andel vokset fra 34,6 procent til 36,1 procent af alle efterlønnere. I samme periode er de ufaglærtes andel faldet fra 47,2 procent til 44,8 procent.