Den sociale arv er blevet tungere, afslører ny undersøgelse. At uddanne sig piller imidlertid ikke ved de sociale uligheder, påpeger børneforsker.

I dag betyder forældrenes baggrund mere for børnenes chancer for at få en uddannelse end for en generation siden.
Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet for Ugebrevet A4.
AE’'s undersøgelse ser på ”risikofaktorer” som for eksempel forældrenes uddannelse, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og om de er skilt. I hjem med tre-fire risikofaktorer er der 45 procent af børnene, som aldrig får en uddannelse. Vokser man op i et hjem uden risikofaktorer, er det 7,7 procent, der må nøjes med folkeskolen.
Undersøgelsen får forskningschef ved Socialforskningsinstituttet, Niels Ploug, til at konkludere, at årtiers forsøg på at bryde den negative sociale arv gennem satsning på et udbygget uddannelsessystem har slået fejl.
Han efterlyser en overbevisende plan for, hvad der skal gøres ved det og peger selv på behovet for mere faglighed i skolen og en stærkere indsats allerede i daginstitutionerne.
- Det er en god idé at børnehaverne med særlige læreplaner stimulerer børnenes nysgerighed og tankevirksomhed. Men hvis det skal virke i forhold til den negative sociale arv, er det afgørende med høj kvalitet. Og det kræver gode normeringer og uddannet personale, siger Niels Ploug til A4.
- Man bliver selvfølgelig nødt til at stille spørgsmålet, når det ikke har virket hidtil, om det så vil nytte med en tidligere indsats. Men det er ikke lige meget, hvordan man gør det. Jeg frygter, at vi med for mange læreplaner kommer til at undervise vores børn i stykker, siger Erik Sigsgaard, forsker ved Center for Institutionsforskning til Arbejderen.
- For at børn kan lære, så skal begreberne på plads, nysgerrigheden skal pirres og lysten skal være til stede. Her spiller daginstitutionerne og kontakten til de voksne en stor rolle. Når der er blevet færre voksne til flere børn, så er der mindre tid til sproget. Det kommer til at gå ud over især de børn, der i forvejen er hårdest ramt på grund af deres sociale baggrund.
Erik Sigsgaard afviser i øvrigt, at uddannelse i sig selv afskaffer ulighed.
- Desvsærre er det ikke så enkelt, som at bare vi får folk til at uddanne sig, så skal det nok gå alt sammen. Det ændrer ikke ved samfundets sociale uligheder. Man kan ikke ved et teknisk fif udviske forskellen mellem dem, der har og dem, der ikke har.
Skal den sociale arv for alvor brydes, mener han, at politikerne bør sætte ind med særlig støtte til de daginstitutioner og skoler, hvor de mest belastede børn går. Mere personale og penge til kulturelle oplevelser, så børnene i trygge rammer med tæt og rigelig voksenkontakt sikres muligheder for at udvikle deres sproglige og sociale kompetencer. Kort sagt, at børn får lov at være børn i det mindste i vuggestuen og børnehaven.