Den sociale ulighed vokser i uddannelsessystemet. Siden 1981 er afstanden fra akademikernes til de ufaglærtes børn øget.

Den sociale arv slår hårdere end før.
I 1981 havde en ung fra et ufaglært hjem 4,8 gange større risiko for at ende uden uddannelse end en ung fra et akademikerhjem. Men i 2001 var tallet steget til 6,4.
Det afslører en undersøgelse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Ugebrevet A4.
Ganske vist er antallet af unge, der som 25-årige ikke har anden uddannelse end folkeskolen og heller ikke er i gang med en, faldet markant siden 1981. Men det er især unge fra veluddannede hjem, som har fået mere uddannelse. Børn af ufaglærte uddanner sig ikke i samme grad.
Det forstår Arne Sloth Kristoffersen, skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring, godt.
- De praktiske fag bliver underprioriteret i dagens folkeskole. Det går ud over den gruppe af elever, som ikke er så bogligt stærke, siger skoleinspektøren til Arbejderen.
Hvis de elever har haft en negativ oplevelse af at gå i skole, så er chancerne for at de fortsætter i videre uddannelse minimal. Derfor har Bavnebakkeskolen siden 1981 haft en helt bevidst indstilling til de praktiske fag, der tilbydes som valgfag til eleverne i de ældre årgange. Det er sket ud fra holdningen om, at folkeskolen skal passe til eleverne og ikke omvendt.
Skolen i Støvring, syd for Aalborg, er indrettet med en hel fløj med værksteder –blandt andet sløjdværksted, metalværksted til billedværksted. Her er det hændernes arbejde, der er i centrum.
- Værkstederne bruges af alle skolen 550 elever. De er flittigt i brug i tema- og emneugerne. Efter påske går byggeriet af en ny smedje i gang. Den anledning benytter vi til at tilbyde eleverne i de større klasser at hjælpe til med byggeriet. De kan vælge om de vil arbejde sammen med murere, tømrere eller andre håndværksgrupper.
- Igennem det praktiske arbejde og den selvtillid det giver, opnår vi tit den sidegevinst, at eleverne finder ud af, at det også er smart at have noget teori på plads, fortæller en engageret skoleinspektør.
Skal folkeskolen være med til at bryde den sociale arv, skal den kunne favne alle elever. Og det kan lade sig gøre indenfor rammerne af folkeskoleloven, understreger Arne Sloth Kristoffersen.
- Jo mere konkret og målrettet skolen er, jo bedre får vi brudt den sociale arv, lyder det enkle budskab fra Støvring-inspektøren.
AE’'s undersøgelse ser på ”risikofaktorer” som for eksempel forældrenes uddannelse, deres tilknytning til arbejdsmarkedet og om de er skilt. I hjem med tre-fire risikofaktorer er der 45 procent af børnene, som aldrig får en uddannelse. Vokser man op i et hjem uden risikofaktorer, er det 7,7 procent, der må nøjes med folkeskolen.