Vestas - rollemodel for indsatsen mod job-udflytning - flytter montage af vindmøller fra Randers til Spanien.

De 175 ansatte på Vestas' montageafdeling på Alsvej i Randers står til efteråret uden job. De flyttes til Vestas' montagefabrik i Viveiro i det nordlige Spanien. Og selv om Vestas' ledelse har meddelt at man 'så vidt muligt' vil skaffe de 175 ansatte job i koncernens to andre danske montage-afdelinger, tror fællestillidsmand Kim Hvid Thomsen ikke på et mirakel her.
- Fyresedlerne er ikke skrevet endnu. Men Ringkøbing ligger jo lidt langt væk fra Randers, og der er ikke plads til 175 ekstra i Viborg, det er helt sikkert, siger Kim Hvid Thomsen til Arbejderen.
- Vi havde jo håbet, at de nye ordrer trak tingene i den helt anden retning. Vi har både produktionsfaciliteter og folkene til at opfylde ordrerne. Men den store spanske ordre, vi fik før jul har selvfølgelig spillet ind på ledelsens beslutning om at flytte montagen til Spanien, tilføjer fællestillidsmanden.
Med Vestas beslutning er udflytningen af danske arbejdspladser nået til netop den virksomhed, der tit bliver fremhævet som eksempel på, hvordan Danmark skal sejle op imod globaliseringens negative virkninger. Nemlig ved at satse konsekvent på ny, avanceret teknologi, så dansk erhvervsliv er forrest i opdyrkelsen af nye markeder.
Men det er ikke nok mere, ifølge chefkonsulent i DI, Søren Bjerregaard.
- Det med at være pioner er passé. Alle taler nu om de helt åbenbare fordele, der er ved at producere i lande med billig arbejdskraft. Det skaber også en sneboldeffekt, hvor flere og flere virksomheder ønsker at følge med, siger arbejdsgiverforeningens chefkonsulent til Berlingske Tidende.
Men snebolden skal ikke blot have lov til at rulle, står det til Ellen Pedersen, formand for industgruppen i 3F Randers
- Som fagforening vil vi naturligvis være der med råd og dåd for vores medlemmer, og bistå dem med alt hvad vi kan indenfor lovens rammer. Men vi kan jo ikke skabe nye job. Det, der sker på Vestas, er også udtryk for et samfundsmæssigt problem, som der må tages kollektivt hånd om. Jeg har ikke det store forkromede svar. Men hvis vi havde en regering, der virkelig satsede på uddannelse og forskning, og ikke overlod det hele til markedet, ville tingene se anderledes ud, mener Ellen Pedersen.