22 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forlig baner vej for lav startløn

Forlig baner vej for lav startløn

Lørdag, 26. februar, 2005, 00:00:00

OK-aftalen for statsansatte, åbner for indslusningsløn til indvandrere. Nu øges presset for, at det kommer til at gælde alle på arbejdsmarkedet.

Hvis medlemmerne stemmer ja til det forlig, som blev indgået tisdag mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), vil der være åbnet op for lønforskelle på de statslige arbejdspladser.
Forligstekseten indebærer, at indvandrere fra den 1. april kan begynde i job til 80 procent af den normale begyndelsesløn. Samtidig skal 20 procent af arbejdstiden bruges på uddannelse.
Ellen Lykkegaard, der har forhandlet på vegne af de statsansatte i 3F, afviser, at der er tale om en lavere indslusningsløn.
- Det har været vigtigt for 3F at slå fast, at man har det samme i løn som kollegaen, i de timer hvor man arbejder. Man ansættes i 37 timer til overenskomstmæssig løn, siger Ellen Lykkegaard til Arbejderen.
Hun indrømmer, at de etniske unge, som ordningen er tiltænkt, ikke vil få løn for de 20 procent af arbejdstiden, der er øremærket uddannelse. Men der er de jo heller ikke på arbejdspladsen, forklarer Ellen Lykkegaard.
Hun ser statsforliget som en oplagt mulighed for at give de etniske unge tilbud om et arbejde. Hun gør samtidig opmærksom på, at de særlige integrationsjob er tidsbegrænset til højest at vare et år, og at uddannelsen sker med sigte mod ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
- På statens område, der er et afgrænset område, har det været vigtigt at finde på noget andet for at bane vejen for de unge, der har allersværest ved at finde rodfæste på arbejdsmarkedet, forsvarer 3F'’s forhandler aftalen.
Et af målene med forliget er at øge antallet af statsansatte med anden etnisk baggrund end dansk fra 1300 til 1600.
Og at bidrage til at unge med etnisk baggrund får arbejdspladserfaring og bliver opkvalificeret, lyder det fra aftaleparterne.
Dennis Kristensen, formand for Fag og Arbejde (FOA) har stået i spidsen for overenskomsforhandlingerne for mere end en halv million komunalt ansatte. Han vil nu studere aftalen nærmere med henblik på det kommunale område.
- Det mest effektive middel til at integrere er at skaffe folk i arbjede. Jeg vil drøfte, om vi skal bruge den statslige aftale på det kommunale arbejdsmarked også. Men det er uhyre vigtigt, at det ikke koster ordinære job. Og at man nøje følger, at det faktisk øger beskæftigelsen blandt indvandrerne, siger Dennis Kristensen på FOA’'s hjemmeside.
Heller ikke han bruger ordet indslusningsløn.
Fogh-regeringen er begejstret over på den måde at få assistance til gennemførelsen af regerinsggrundlaget. Fra talerstolen i forbindelse med Folketingets åbning torsdag stod de borgerlige politere i kø for at rose statsforliget.
Begejstringen spreder sig til arbejdsgiverme og erhvervsledere, der nu blot venter på, at aftalen skal gælde for alle på arbejdsmarkedet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland