Der er ingen tvivl om, at statsoverenskomsten vil blive brugt som murbrækker for andre aftaler om at indføre startløn på hele arbejdsmarkedet.

Knap var blækket tørt på det regeringsgrundlag, som Venstre og Konservative har strikket sammen for denne regeringsperiode, før vi blev præsenteret for en ny statsoverenskomst, som indfører såkaldte integrationsstillinger. Det betyder, at indvandrere kan ansættes i stillinger , hvor de arbejder 80 procent af en 37 timers arbejdsuge - men vel at mærke kun til 80 procent af lønnen. Oplæring og opkvalificering - hvad det så end vil sige - skal finde sted i de resterende 20 procent af tiden, hvor indvandreren altså ikke får løn.
Dermed fik regeringens intentioner om flere særlige jobordninger på særlige lønvilkår nærmest en flyvende start. Desværre med fagbevægelsens fulde støtte. Aftalen om integrationsstillinger i staten stiller sig op i den lange række af job, som allerede er indført på særlige vilkår. Virksomhedspraktisk, indslusningsløn, aktiveringsstillinger, skånejob og så videre. Fælles for dem alle er, at arbejdsgiveren ikke skal betale fuld løn. Og at de alle sælges på, at den enkelte person ikke kan passe et job fuldt ud. Eksemplerne på misbrug er allerede talrige.
Regeringen har stillet som målsætning, at 25.000 flere flygtninge, indvandrere og efterkommere skal i arbejde inden 2010. Og vejen til at løse opgaven er også stukket ud i regeringsgrundlaget: 'Her er vi nødt til at tænke nyt og bryde med fastlåste dogmer. Vi kan kun løse opgaven, hvis der skabes accept af, at indvandrere, som har været uden arbejde gennem længere tid, ikke altid kan få job til fuld overenskomstmæssig løn.'
Og regeringen har mange flere planer i skuffen. Som Jens Rohde sagde det i Folketinget under åbningsdebatten: 'Vi skal øge adgangen til, at folk kan komme på deltidsjob, skånejob og andre særlige ordninger. Og indvandrere, etniske danskere og andre, der har svært ved at klare sig, skal have mulighed for at komme ind på indslusningsløn'.
Ligegyldigt hvilke intentioner de fagforeninger, som har indgået statsoverenskomsten, har haft, så er der ingen tvivl om, at den vil blive brugt som murbrækker for andre aftaler. Hvorfor omfatter aftalen kun indvandrere, lød spørgsmålet dagen efter fra forskningschefen i Rockwool Fonden, som mener at 'der er også mange danskere, der ikke er produktive nok til mindstelønnen'. Og de sidste dages debat viser, at han ikke står alene med sit synspunkt.
Kynismen når nye højder. Nu kan alle de velbjærgede regeringsmedlemmer, forskere og lederskribenter på de borgerlige aviser således enes om, at alle de mange lavtlønnede arbejdere, som i forvejen ikke har trukket særlig meget på livets uddannelseskonto, selv skal betale for at blive omskolet. De kan nemlig blive tilbudt et job til 80 procent løn og omskoling for resten, når deres ufaglærte job flytter udenlands.