Skatteministeriets analyse af skattebetaling understøtter kravet om skattelettelser til de rige. Progressiv beskatning er misundelsespolitik, mener Charlotte Dyremose

Hvis alle skattefradrag blev fjernet, og enhver skatteyder i stedet betalte 36,8 procent at sin personlige indkomst i skat, ville staten have de samme skatteindtægter, som den har i dag.
Det skriver Skatteministeriet i en analyse af danskernes skattebetaling, der blev offentliggjort i går.
Det nye papir fra ministeriet bærer nyt ved til det politiske pres for at få gennemført yderligere skattelettelser til de rigeste. Et pres, der har udviklet sig i lyset af de konservatives og de radikales valgsejr i sidste uge. De to partier er varme fortalere for at sænke skatten på de højeste indkomster.
- Vi skal holde op med at føre misundelsespolitik. Altså det, at man ikke kan unde de højeste indkomster en lempelig beskatning, selvom alle økonomer peger på, at det ville give mere vækst og flere job, hvis vi fik topskatten ned, siger Charlotte Dyremose fra De Konservative til Arbejderen
- Nu skal topskatten ned, så ingen betaler mere end 50 procent af den sidst tjente krone. Det er det, vi fokuserer på at få gennemført nu.
Også Skatteborgerforeningen, der er en privat lobbyorganisation, opfordrer politikerne til at reagere på de nye tal fra ministeriet.
- Man kan ikke blive ved med at føre fordelingspolitik over skattesystemet i en globaliseret verden, hvor de højtuddannedes viden er det, der reelt trækker væksten. Danmark er ikke konkurrencedygtig på skatten, siger Thorkild Poulsen, der er bestyrelsesmedlem i Skatteborgerforeningen til Børsen.
Charlotte Dyremose er ikke helt enig:
- Jeg tror ikke, det er realistisk at vi kommer helt af med en vis form for fordeling via skattesystemet. Vi skal jo huske, at selv hvis vi alle betalte 37 procent af vores indkomst i skat, så ville det også være fordelingspolitik. Kun hvis alle skatteborgere betalte det samme kronebeløb, ville skattesystemet være helt fordelingsmæssigt neutralt, siger det unge konservative folketingsmedlem.
Ifølge skatteministeriets tal betaler indkomster op til 100.000 kroner i gennemsnit omkring 20 procent i skat. Skattebetalingen stiger til cirka 30 procent for lønindkomster, der ligger mellem 150.000 og 200.000 korner. For lønindkomst, der ligger over 700.000 kroner er skattebetalingen oppe omkring 50 procent. Det er denne beskatning af høje indkomster, som angiveligt skulle medføre hjerneflugt fra Danmark.
Skatteministeriets beregninger viser dog også, hvem der vil være taberne, hvis alle fradrag fjernes og der indføres en flad skat på 37 procent for alle: 'Det fremgår, at i et sådant system ville alle skattepligtige med indkomst under ca. 300.000 kroner i gennemsnit blive taberne, og skattepligtige med indkomst herudover ville i gennemsnit blive vindere. Den overvejende del af befolkningen ville således - alt andet lige - opleve skatteforhøjelser og en mindre andel med store indkomster ville få meget store skattelettelser', hedder det i Skatteministeriets analyse.