13 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De nye slavearbejdere

De nye slavearbejdere

Onsdag, 16. februar, 2005, 00:00:00

I Tyskland arbejder titusinder af såkaldte ´kolonnearbejdere´ under elendige forhold - heraf er nogle også på Tulips fabrik i Oldenburg.

I disse måneder er Tulip ved at flytte en del af sin produktion fra pølsefabrikken i Ringsted til Oldenburger Fleischwarenfabrik, en fabrik i Tyskland, som Tulip købte af moderkoncernen Danish Crown sidste år.
På fabrikken arbejder fortrinsvis tyske slagteriarbejdere, men også de såkaldte 'Volga-russere' - billig kolonne-arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-lande.
Disse arbejdere er hyret på en speciel måde. Oldenburg-fabrikken indgår en aftale med en tysk 'kolonne-fører', om arbejdskraft til en bestemt pris.. Kolonneføreren hyrer så arbejdskraften via for eksempel en rumænsk underleverandør. Det er kolonne-føreren der har ansvaret for ledelse og aflønning af 'sine' arbejdere - formelt har Oldenburg-fabrikken ikke noget med dem at gøre.
Kolonne-arbejderen er ofte underbetalt - månedslønninger på 50 euro er almindelige, vel at mærke for et timetal, der ofte er på mere end 40 timer om ugen.
Ifølge det tyske arbejdsministerium arbejder der hvert år omkring 60.000 kolonne-arbejdere lovligt i landet. Det sker efter bilaterale aftaler mellem Tyskland og flere østeuropæiske lande, indgået efter Murens fald. Officielt arbejdede der i 2003 omkring 50.000 kolonnearbejdere i slagteribranchen. Uofficielt vurderes tallet at være langt højere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. feb. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:21

Indland