- Nu må vi smøge ærmerne op. Et valg vindes ikke i valgkampen, men ved et langt sejt træk. Når vi har sovet på valgresultatet, må vi begynde at kigge frem mod næste valg
- Det er lykkedes at køre en valgkamp, hvor man har sagt det, en stor del af befolkningen gerne vil høre, selv om man så spiller hasard med velfærdssamfundet. Det er spin, når det er værsté Det er ikke lykkedes at skære ud, at der virkelig er afgrundsdyb forskel mellem de to fløje.
Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F.
- Vi forventer, at regeringen giver private virksomheder adgang til at løse flere offentlige opgaver. Samtidig er den kommende regering klar over, at lavere skat på arbejde er det vigtigste for dansk erhvervsliv og den eneste måde, man kan opnå, at flere mennesker kommer i arbejde.
Niels Nygaard, formand Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service.
- Nu gælder det om at fastholde politikerne på valgløfterne! Med en fortsat VK-regering kan ansatte og fagbevægelse frygte en yderligere forringelse af indsatsen for arbejdsmiljøet, dårligere fødevaresikkerhed, yderligere mistænkeliggørelse af de ledige og angreb på eksklusivaftalerneé
- Nu må vi smøge ærmerne op. Et valg vindes ikke i valgkampen, men ved et langt sejt træk. Når vi har sovet på valgresultatet, må vi begynde at kigge frem mod næste valg.
Henry Holt Jochumsen, formand NNF.
- Det nye folketing skal sikre, at den globale vinderstrategi for Danmark bliver til noget. Det forudsætter, at politikerne skaber sammenhæng mellem uddannelse og forskning. Mellem skattebyrder og velfærdydelser. Og mellem konkurrenceevne herhjemme og i EU.
Hans Skov Christensen, adm. direktør i Dansk Industri.
- Det er ingen hemmelighed, at jeg gerne havde set et andet resultat. Men når det er sagt, vil jeg også understrege, at fagbevægelsens opgave er at søge indflydelse til gavn for lønmodtagerne, og det gør vi uanset, hvem der sidder i statsministeriet.
Hans Jensen, formand LO.
- Vi havde gerne set en bedre balance i Folketinget. Men med styrkelsen af De Radikale kan der forhåbentlig komme mere bredde i samarbejdet til gavn for vigtige FTF-temaer såsom uddannelse, ulandsbistand og ikke mindst kommunalreformen.
Vi vil fortsat forfølge vores mål gennem et bredt politisk samarbejde med samtlige af folketingets partier.
Bente Sorgenfrey, formand FTF.
Politiken
For at nå dertil, har Anders Fogh Rasmussen taget en overraskende kombination af metoder i brug. Han har på den ene side svigtet grundlæggende liberale principper, ved at alliere sig med Dansk Folkeparti og bruge udlændingepolitikken til at splitte og lamme Socialdemokratiet. Men samtidig har han droppet store dele af Venstres arvesølv, og forsøgt at overbevise vælgerne om, at partiet vil beskytte den velfærdsstat, Socialdemokraterne skabte. Den kendsgerning, at denne historiske bedrift ikke har givet flere mandater til Venstre, er imidlertid også et signal om at projektet har sin begrænsning.
Jyllands Posten
Den borgerlige regering fortsætter nu sit succesfulde styre i de kommende fire år, men valgkampen forpligter ikke mindst statsministeren til at trække i arbejdstøjet, hvad de vigtige reformer angår.
Det bør give ham anledning til dyb eftertanke, at strategisk tænkende borgerlige vælgere tilsyneladende har stemt på regeringspartneren, Det Konservative Folkeparti, for at markere tilfredshed med, at partiet mere end Venstre har værnet om de borgerlige kernevælgeres interesser.
Information
Heroverfor er det interessant, at de partier, der har oplevet størst fremgang, er de små partier, som har ført valgkamp i skyggen af præsidentvalget, men har gjort det på imponerende måde ved at markere ideologiske særstandpunkter.
Det har især givet fantastiske valg til henholdsvis Det Radikale Venstre, der blev næsten fordoblet, og Enhedslisten, der går fra fire til seks mandater, og dermed har fået en væsentlig opbakning til det fortsatte arbejde i Folketinget.
Ekstra Bladet
Og så til vinderne: VK-regeringen kan fortsætte med Dansk Folkepartis støtte. Netto er styrken uændret. Men det er interessant, at K og DF går frem, mens Venstre taber.
De to små partnere i samarbejdet er åbenbart blevet belønnet for skarpe meninger om hhv. Skattelettelser og fremmedpolitik, mens Venstres socialdemokratiske forklædning ikke skabte begejstring.
Hvilke forandringer for vælgerne sker der så med dette valg? Svaret er Meget få. De fleste har stemt for; at det meste skal blive, som det var. Socialdemokraterne og VKO har konkurreret om at love, at ingen af vores velfærdsordninger forringes. Så sådan må det blive.
Valgets vinder holder jo sine løfter til punkt og prikke.
Berlingske Tidende
Vælgerne har valgt det sikre kort.
Et overbevisende flertal af dem fornyede i går regeringens mandat til at videreføre skattestoppet og godkendte udlændingepolitikken som tilpas stram. Forsøgene på at så mistillid til regeringens hensigter, når det gælder velfærd i bred forstand, er mislykkedes, og regeringens og Dansk Folkepartis udspil til strukturreform er nu ikke blot budt velkommen af mange kommunalpolitikere, men også af vælgerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278