Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune er på tilbagetog, når det gælder kravet om betaling af depositum for at kunne demonstrere.
- Det er ikke tilfredsstillende, og så er det sagt diplomatisk. Sådan lyder kommentaren fra Enhedslistens Mikkel Warming, til sagen om hvorvidt der skal lægges et depositum, for at kunne markere sig politisk i København.
Som tidligere beskrevet i Arbejderen har Københavns Kommune besluttet at opkræve meget høje depositummer for afholdelse af en række arrangementer, det gælder blandt andet demonstrationen den 19. marts på to-årsdagen for krigen mod Irak.
Imidlertid har Enhedslisten og SF stillet forslag i kommunens Bygge- og Teknikudvalg om, at reglerne ikke skal gælde for ikke-kommercielle arrangementer. På sit møde den 2. februar besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at overlade det til forvaltningen at lave en indstilling, der tager højde for, at demokratiet ikke skal begrænses af krav om betaling af depositum.
- Vi venter nu på, at forvaltningen kommer med deres kommentarer, og så må vi se. Men vi fastholder forslaget for at slå fast med syvtommersøm, at det ikke må koste noget at demonstrere, siger Mikkel Warming der selv er medlem af Bygge- og Teknikudvalget. Han vurderer, at forvaltningen er på et strategisk tilbagetog i forhold til de første udmeldinger om depositum for at anvende kommunens arealer.
Han har lavet en rundspørge blandt Vej & Park forvaltningens sagsbehandlere i kommunen. Den afslører forvirring omkring reglerne. På den måde vil der være forskel på at lave et offentligt udendørs arrangement på Christianshavn og på Nørrebro.
Der findes i øjeblikket ikke noget overblik over, hvor mange der har klaget til Københavns Kommune over depositums reglerne, men der er helt sikkert kommet klager fra KPiD, DKP/ML, Nej til krig og Anti-Fascistisk Aktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278